For 24 år siden, den 26. april 1986, kl 1:23:04 Ukrainsk tid begyndte et eksperiment på reaktor 4 i atomkraftværket Tjernobyl - eksperimentet blev sat i værk for at prøve at finde måder at forbedre sikkerheden ved en ikke-planlagt nedlukning af værket.

Mindre end 1 minut senere var eksperimentet gået grueligt galt; en damp-eksplosion blæste det 2.000 tons tunge tag af reaktoren, og en efterfølgende brinteksplosion blotlagde kernen, og lod ilt komme til de overophedede grafit-isoleringer, som straks brød i brand.

Og verden var forandret for altid.

Der skulle ganske vist gå nogle dage, før det blev kendt i verden - først da opdagede måleudstyr på det svenske atomkraftværk Forsmark at noget var helt galt. Sovjet startede med i vanlig stil at nægte at det kom fra dem, og at noget skulle være forkert, men krøb tilsidst til korset. Selvom der gik yderligere tid før den almindelige sovjetborger blev orienteret om det fulde omfang.

Selv husker jeg dagen den 28. april, da jeg først hørte om ulykken meget tydeligt - jeg havde nemlig den dag, samt de foregående, ligget hele dagen i Fælledparken og læst og fået sol. Vejret var usædvanlig varmt og klart for april, og jeg kan huske at jeg var meget imponeret af den kulør jeg allerede så tidligt på foråret havde opnået.

En imponerethed der et par timer efter blev til nervøsitet, da jeg i TV Avisen hørte om den her mystiske atomsky svenskerne havde opdaget, og påstod måtte komme fra Sovjet. (Vi troede såmænd nok det var et af de svenske værker, dem havde vi jo ikke udpræget sympati for.) Jeg kunne ihvertfald ikke lade være at tænke på, om noget af min farve skulle være kommet fra den sky.

Det viste sig dog, at det var der ingen fare for - skyen havde ramt Finland og Sverige, men vi var gået fri; og da den senere svingede rundt, gik det så hurtigt, at Danmark også slap fri af det, nu var det istedet Tyskland og Tjekkoslovakiet som var i farezonen. Ja, skyobserveringen var mindste ligeså hektisk some vore dages askeskyer, og nok med lidt bedre grund.

Så vi gik dejligt fri herhjemme - det meste af radioaktiviten havnede i Hviderusland.

Imens kæmpede brandfolk for at få slukket ilden i reaktor 4, og da det var lykkedes, for at pumpe vand væk fra kernen, for at undgå en yderligere dampeksplosion, som ville sprede reaktorens indhold bogstaveligt talt for alle vinde; det lykkedes 8. maj, men ganske mange af de brandmænd med videre der udførte opgaven døde senere af strålesyge. Æret være deres minde.

For det radioaktive materiale som blev udsendt - man regner med 400 gange Hiroshima-bomben - var blot en brøkdel af det der ville være blevet udsendt ved den fulde nedsmeltning. Nu blev kernen i reaktoren istedet indkapslet i en beton-sarkofag, som blev hasteanlagt - og som skulle have været udskiftet i 2005, men den er blevet forsinket, og man forventer den først færdig i 2012.

Konsekvenserne er svære at gøre op, i præcise antal dødsfald med videre. Men ihvertfald er en lille ½ million blevet evakueret eller på anden måde flyttet, og et stort område omkring værket er stadig ikke egent til menneskelig beboelse (eller ophold uden beskyttelse) - tilgengæld er der så blevet anlagt en nationalpark, hvor dyrene vist stortrives (og sikkert får sjove unger).

Når jeg mener katastrofen ændrede verden er det ikke så meget for de negative konsekvenser for ukrainere, russere, hviderussere og i resten af Europa. Men fordi jeg mener, at katastrofen på mange måder blev et gennembrud for Mikhail Gorbatjov - han havde på det tidspunkt været generalsekretær for Politbureauet godt et år - og hans nyligt lancerede glasnost (åbenhed).

Det gik ikke skide godt i starten, hvor fortielserne var som i gamle dage; men efterhånden blev bladet taget fra munden, og man oplevede en åbenhed og ærlighed, som man aldrig ville have troet mulig. (Under tidligere ledere ville de uden tvivl være blevet ved at nægte at noget som helst var sket, og folk som sagde anderledes ville blive kørt i lukkede tog til en gulag i Sibirien - eller måske til Tjernobyl, hvor de passende kunne blive reaktorarbejdere.)

Det var en åbenhed som både blev oplevet i Vesten og i Sovjet selv, og viste at det ikke kun havde været tom snak han kom med. Og som naturligvis udviklede sig over de næste år.

Derudover skete noget andet uhørt - amerikanske eksperter tilbød deres hjælp, og den blev modtaget af de sovjettiske myndigheder, og de var med til at lave sarkofagen som skulle holde kernen lukket inde. (Dette sidste har jeg ikke kunnet finde bekræftet, det er udelukkende efter hukommelsen fra datidens nyheder, men jeg mener den er god nok. Resten af indlægget her kan der findes dækning for i Wikipedia artiklen jeg henviser til i starten.)

Og jeg mener dette pludselige samarbejde i krisen på mange måder var første skridt imod det topmøde som blev aholdt ½ år efter i Reykjavik, og som ledte til de efterfølgende nedrustningsaftaler. Og afslutningen på den kolde krig.

Så der er meget at tænke på en dag som i dag.

Tilsidst lige en afklaring af navnet Tjernobyl. Lidt tid efter ulykken påstod en artikel i New York Times at en "unavngiven prominet ukrainsk forfatter" havde sagt, at Tjernobyl betyder "malurt".

Bynke

Og hvorfor var det så vigtigt? Jo, det fik jo straks de bibelkyndige til at slå ned på Johannes Åbenbaring (den med apokalypsen) 8:10-11 - som unægtelig var meget passende:

10. Den tredje engel blæste i sin basun, og en stor stjerne, der brændte som en fakkel, faldt ned fra himlen og faldt på en tredjedel af floderne og kildevældene.
11. Den stjernes navn er Malurt. Og en tredjedel af vandet blev til malurt, så mange mennesker døde af vandet, fordi det blev bittert.

God historie, men Tjernobyl betyder slet ikke malurt; det er afledt af det Ukrainske ord Tjornobyl (Чорнобиль) - som betyder bynke.

[Opdatering:] Læs eventuelt også om den mindre kendte Kyshtym-katastrofe.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.