De fleste kender jo nok udtrykket fra overskriften, men min fornemmelse er at de færreste ved hvorfra det stammer. Jeg skal derfor beklage hvis jeg kommer til at lyde som en Kloge-Åge, men det er en interessant historie:

Som bekendt blev den Gregorianske kalender indført i Danmark i år 1700. Hvilket betød at man sprang 11 dage over (heri blandt andet en skuddag som med den Julianske kalender ville have været der, men ikke med den Gregorianske) fra 18. februar til 1. marts.

Dette var folk ganske fortørnede over, de mente at der blev stjålet 1½ uge af deres liv (og de fik jo heller ikke løn for den oversprungne periode). Samtidig betød overspringet at kålsæsonen blev "forlænget", da det jo i følge kalenderen var en del senere end folk var vant til, at nye afgrøder kom frem i løbet af foråret.

Derfor blev det et stående udtryk at tale om at det forsvandt med 1700s hvidkål!, om ting man aldrig fik gjort, muligheder som aldrig blev udnyttet.

Med tiden kom 1700s hvidkål til at betegne den specifikke periode mellem den 18. feburar og 1. marts, den tid som aldrig var.

Men efterhånden vænnede folk sig jo til den nye kalender, og glemte alt om tabet af de dage - men det tog lang tid. (Se bare på russerne, som stadig i dag fejrer jul & nytår efter den julianske kalender i løbet af januar, selvom Bolsjevikkerne indførte den Gregorianske kalender kort efter revolutionen, i 1918.)

Så man glemte tidligere betydninger, og med en fordrejning mere blev udtrykket til 1700-og-hvidkål, og betegner et tidspunkt for længe siden, men hvor datoen er ubekendt.

Se det var da en interessant historie!

Her findes noteapparat, dokumentation og henvisninger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.