Det her bygger i store træk på Wikipedia-opslaget om Kyshtym-katastrofen - men jeg blev nysgerrig omkring hvad det nu var for noget, da jeg så den som en 6'er da jeg skrev om INES-"skalaen". Og fik lyst til at udbrede kendskabet. Så her en kort genfortælling, som jeg læser den.
Kyshtym-katastrofen - som sagt kategoriseret som en INES 6'er, indtil videre kun overgået af Tjernobyl - skete i Sovjetunionen d. 29/9 1957 på Mayak-værket ved byen Ozersk (Озёрск). Katastrofen er navngivet Kyshtym fordi Ozersk var en hemmelig by - og Kyshtym (Кышты́м) var den nærmeste offentligt eksisterende by - den ligger nord for den russisk/kasakhiske grænse.
Vis stort kort
Mayak-værket var ikke til for at lave energi, men var et forsknings- og plutoniumsudvindingscenter for kernevåben; og i modsætning til Tjernobyl er der ikke tale om en reaktorulykke, men om eksplosion i et lager af radioaktivt affald, som ikke var nedkølet ordentligt.
Tydeligvis har man på det tidspunkt haft en lemfældig omgang med det radioaktive affald, og ikke sikret det ordentligt. Til at starte med blev affaldet ledt direkte ud i floden Ob - men henad vejen har man så fundet ud af, at det måske alligevel ikke var så smart, og lavet lagre. Men altså uden tilstrækkelig køling. (Det giver samtidig tanker til reaktor 4-6 på Fukushima, som vist netop for tiden "blot" indeholder affald - men hvor 4'eren som er uden nedkøling, ikke dækket af vand og ikke indkapslet, og derfor kan udvikle sig ganske slemt.)
Efter eksplosionen spredte en sky af radioaktivt materiale sig i et smalt bælte mod nordøst, 350 km langt - et område som i dag betegnes the East Ural Radioactive Trace (EURT).
Befolkningen blev - naturligvis - ikke gjort bekendt med uheldet, først efter en uge begyndte man at evakuere folk - naturligvis uden at give dem en forklaring. Området er senere blevet gjort til naturreservat - ikke for naturens skyld, men for at have en plausibel grund til at holde mennesker ude, for at hemmeligholde ulykken.
På trods af hemmeligholdelsen var CIA dog bekendt med hvad der var sket - men lode være med at fortælle noget om det - muligvis for ikke at spænde ben for atomkraft-industrien i USA, som endnu var ved at udvikles.
At man ikke har hørt mere til Kyshtym-katastrofen og dens konsekvenser kan vel dels tilskrives Sovjets hemmeligholdelse af den - og så det at den skete i et så tyndt befolket område.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
5 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar