Tingene gik ikke ganske som jeg havde håbet i 1903 - for i efteråret vendte Frankrig, Tyrkiet og England sig i fællesskab mod mig - jeg var åbenbart kommet for tæt på solen.

Især England ærgrer jeg mig over, for ham havde jeg relativt let kunne holde ude af Rusland, hvis jeg havde villet det. Men jeg troede på, at han ønskede en alliance mod Tyrken. Det lader til at blive fatalt - England overtog både Moskva og Holland fra mig, netop som jeg var gået mod Østrig/Ungarn.

Medmindre Frankrig eller Tyrkiet finder ud af, at det måske ikke var så smart at hjælpe England så meget, er mine dage i spillet talt. Nu kan jeg kun sælge mig selv så dyrt som muligt, det vil sige gøre deres fremrykning så svær og langsommelig som mulig på både øst og vestfront. Heldigvis har jeg vist i det mindste syden fri, indtil videre, for Østrig/Ungarn er godt klar over vores eneste chance nu er en form for sammenhold.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.