Da jeg jo har kørt på gammeldags stueantenne på ret lille, gammelt fjernsyn i lang tid, har jeg været en af dem der var tvunget til en eller anden form for opdatering, når nu signalet skifter til digitalt.
Så jeg endte med at bestille et 22" Samsung fladskærmstv. Som den rare pakkepost kom og afleverede ved min dør i dag, + et par andre pakker (ny DVD afspiller og kabel).
Jeg var faktisk ret nervøs da jeg satte fjernsynet op - for ville det digitale signal nu fungere gennem min stueantenne? Jeg har været vant til at se dobbelt, 3-dobbelt og/eller med variende grader af sne, for jeg har åbenbart ikke haft de bedste modtageforhold.
Og jeg var nervøs for hvordan dette ville fungere digitalt - ville der komme firkantede plamager, eller hak i visningen?
Heldigvis havde jeg ikke behøvet være bekymret - Plug'n'Play på fjernsynet fungerede som en drøm, og pludselig var jeg modtager af 16 kanaler. En del kræver ganske vist noget afkodning, men de almindeligt tilgængelige står helt strålende og skarpt.
Og med alle de andre funktioner der pludselig også kommer med moderne fjernsyn, og digitalt signal - som at kunne slå tekst til & fra! - er det jo bare herligt!
Så ikke nok med at der er faldet en sten fra mit hjerte med at have reddet en form for TV-billede, så er jeg aldelses positiv over resultatet. Især når det er uden at skulle investere i diverse kabel, satellit eller svenske løsninger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar