Jeg har lige set afsnit 4 af Forbrydelsen II - og jeg synes stadig den kører godt (jeg undrer mig dog lidt over at departementschef Preben Kristensen har en mobil med ringetone der lyder meget som telefonerne i 24 Timer...).

Men en ting irriterer mig: at serien fremstiller forbud af foreninger som noget Christiansborgpolitikere er herre over - en misforståelse som Dansk Folkeparti og en masse andre mennesker jo desværre også lider under - og så hjælper det ikke at slå misforståelsen fast på den måde.

Men tilsyneladende tror både forfatter og redaktør at det hænger sådan sammen.

Men det er jo ikke så enkelt at en forening blot kan opløses af regering eller folketing - det fastslår grundlovens § 78. Den er at opløse ved dom - så det eneste en regering kan gøre er midlertidigt at forbyde en forening, og så sætte rigsadvokaten igang med en sag. Med en ret hård bevisbyrde.

Og hvis sagen så ikke holder er det ikke særlig smart for den regering - nok noget DF vil skide højt og flot på, men det er trods alt endnu ikke tilfældet for alle andre partier.

Især ikke da den eneste gang en forening hidtil er blevet forbudt var det grundlovsstridige forbud mod DKP under besættelsen - såvidt jeg da husker. Så det vil nok vække ubehagelige associationer at gentage det.

Så et midlertidigt forbud tror jeg ikke rigtigt nogen vil rode med.

Tilgengæld er det faktisk regeringens pligt, hvis den mener den har en holdbar sag, der kan påvise at en forening virker ved vold etc, at anlægge en sådan sag.

Og det er så op til domstolene at tage stilling. Ikke DF og heller ikke regeringen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.