Jeg var til anden del af den forsøgsrække jeg deltager i i går - hvor jeg tidligere fandt på smart måde at bruge zone-systemet til billigere billetter - som indbefatter indtagelse af radioaktiv føde.

Naturligvis lige noget for en superhelt, og jeg har prøvet det før, så det er jeg rimelig kold overfor (som Karsten Nonbo ville have sagt). Men jeg må indrømme, at da en fyr gik på gange med en geigertæller - sandsynligvis for at checke at der ikke skulle være havnet radioaktivt materiale utilsigtet nogen steder, og den gik i vejret da den tilfældigt pegede i retning af mig... så kunne jeg ikke lade være at grine lidt nervøst.

Og da han så bemærkede det, og gik hen til mig, mens tælleren gik amok som i en Hollywood-film når han pegede den i min retning, og sagde: "Ja, sådan er det jo..." må jeg sige at jeg lige overvejede hvad helvede det var jeg havde gang i...

Men som @VulleBalut også skrev til mig: Du må ofre dig for videnskaben. With great powers comes great responsibility.

Og hvad skal jeg gøre - de er helt vilde med mit mave-tarmsystem, videnskabsfolkene. "Man kan virkeligt se hvor alting er!" sagde de henrykt.

Og det er jo en ros det er svært at leve foruden...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg skal være helt ærlig, og indrømme at jeg i dag lidt fortryder mit indlæg fra i går. Ikke for det, indholdet var sådan set reelt nok.

Men dels var jeg nok lidt for morsom da jeg skrev overskriften. Og dels kan det virke som om jeg ville negligere den direkte strålingsfare.

Jeg mener stadig også den største risiko ikke er i den direkte stråling, men i det radioaktive materiale*. Og jeg havde ikke på det tidspunkt regnet med at strålingen omkring værket var eller ville blive så høj som den tilsyneladende er nu.

Men al ære skal gå til de mennesker som i øjeblikket prøver at bekæmpe udviklingen i værket - jeg kan slet ikke forestille mig hvad der går gennem hovedet på dem. Det er en opofrelse udover alle grænser - ligesom det var ved Tjernobyl hvor mange brandfolk omkom af de strålingsdoser de fik i deres forsøg på at begrænse skaderne.

Det allerværste er, at ofret synes at være forgæves - reaktor efter reaktor kommer længere og længere fra hvad der ligner antydningen af kontrol, og selv de reaktorer som sådan set var slukkede og blot skulle tømmes løber løbsk.

Og min fornemmelse er, at vi er vidne til en katastrofe der indenfor ganske få dage vil vise sig at være værre end Tjernobyl. Hvilket er slemt nok, men i et land med en befolkningstæthed som Japan - i skarp kontrast til Ukraines - er det dobbelt katastrofalt.

Og imens er Gaddafi & søn ved at sønderbombe sin egen befolkning - og er stolte af det. Og jeg skal forsvare min bror imod hallucinationer og vrangforestillinger fra min mor.

I sandhed interessante dage, som kineserne ville kalde det.

Så kan det ærligt talt godt forekomme lidt ligegyldigt at en flok jyske landmænd kører til København i traktor og får parkeringsbøder. (De havde sikkert endda en idé om at de virkelig ville spærre for trafikken i København. Lidet anede de, at her kører alle 30 km/t.)

Og så ville jeg godt kunne slutte med en ordentlig pointe. Men jeg har ikke rigtigt nogen. Jeg tror jeg er en smule i chok af alting.

* Jeg ville virkelig ønske, at medierne kunne finde ud af at skelne mellem radioaktivt materiale og stråling. Radioaktivt materiale laver stråling. Og det giver ingen mening at tale om radioaktiv stråling, som de hele tiden gør. Radiation=stråling.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Politiken skriver, at de i Japan i områderne omkring de atomkraftværker som er i fare for nedsmeltning/udslip uddeler jodtabletter.

Og som sædvanlig fremføres det som om grundstoffet jod er en eller anden form for kur imod stråling. Det er det ikke.

Men der er en rigtig god grund til at tage jodtabletter. Forklaringen er, at et af de stoffer der ved udslip fra atomkraftværker slipper ud, er en radioaktiv jod-isotop (I-131). Det vil sige, en type atomer som udsender stråling.

Og jod optages i kroppen, det er noget vi har brug for, og det sætter sig i skjoldbruskkirtlen, hvor det er til nytte.

Men hvis der er radioaktiv jod i omløb optages denne, og sætter sig i skjoldbruskkirtlen. Og så sidder den dårlig jod og stråler der, og det fører til kræft i skjoldbruskkkirtlen.

Derfor er det, at man ved at give jodtabletter - som altså indeholder normal, ikke-radioaktiv jod - kan sørge for at folks jodbehov er dækket, og reservoiret i skjoldbruskkirtlen er fyldt op med "god" jod, og dermed bliver den radioaktive jod ikke optaget af kroppen.

Men det er altså ikke fordi jod er et eller andet mirakelmiddel mod stråling, som sådan.

[Opdatering]: Se eventuelt også dette indlæg - om hvorfor man ikke skal overvurdere strålingstal og undervurdere de radioaktive stoffer i sig selv.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.