Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Star Trek. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Star Trek. Vis alle opslag

torsdag den 10. marts 2011

Assimilering

Ingen kommentarer
Jeg er lidt bange for mit indlæg med et fint billede af Assimilisationsminister Pind gik henover hovedet på de fleste - jeg glemmer nogen gange at jeg er nørd og at alle måske ikke ved hvad en Star Trek Borg er. Så her er referencen:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 9. marts 2011

We Are the Pind

2 kommentarer
En ting som også gjorde at dagen i dag føltes endnu længere, var at jeg vidste jeg måtte hjem og lave dette - som passende kan hænge ved alle grænseindgange til Danmark.

Som dagen trak ud troede jeg ikke jeg ville have energien. Men det lykkedes altså alligevel.

We are the Pind. You will be assimilated. Resistance is futile!

Og så er der jo nu også en forklaring på, hvorfor Anders Fogh og Søren Pind aldrig har kunnet lide hinanden - Anders Fogh er fra Star Wars og Søren Pind er fra Star Trek!

(Og hvis man intet fatter af dette indlæg, kender man nok ikke så meget til Star Trek. Måske dette kan hjælpe?)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 13. februar 2011

Associationer

Ingen kommentarer
Jeg læste en artikel på Information, som slutter med At der bliver færre skoleledere er ikke ensbetydende med, at der bliver mindre ledelse. Men det vil være en anderledes form for ledelse, siger hun til Jyllands-Posten.

Og det kan man jo så mene om hvad man vil - men udtalelsen fik mig til at tænke på et gammelt semi-hit, med omkvædet - som jeg huskede det - It's life, sure, but not as we know it, not as we know it, not as we know it.

Tilbage fra Radio Luxembourg-dagene. Og det er egentligt et jeg har ledt efter siden, i al dens nørdethed - så nu googlede jeg den igen. Og fandt så ud af, at det (naturligvis) ikke var life, sure - men life, Jim. Klart.

Nå, men her er nummeret i al sin pragt - 80'erne var godt nok hippe. Og det kan skolelederne jo så tænke lidt over!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 14. maj 2009

Huh?

Ingen kommentarer
Var så inde og se Star Trek i aften. Altså den her prequel, der foregår inden de første sæsoner af den oprindelige TV-serie fra tresserne. Og det var da en god film - altså i den tredjedel jeg fattede en brik af. For resten af filmen måtte jeg bare læne mig tilbage, og håbe på det hang sammen - for jeg kunne ingen sammenhæng finde, whatsoever.

Og det er altså ikke fordi jeg er helt blank i forhold til Star Trek universet.

På den anden side er det heller ikke første gang jeg har haft den fornemmelse ved en Star Trek udgivelse. Så det er vel sådan set godt nok. Og fine effekter. Sort of.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 7. februar 2009

License to Fuck (Unprotected)

Ingen kommentarer
Modtog mit donorkort med posten idag, det har ellers taget en rum tid, men der har vist været nogle tekniske problemer. 0 RhD POS er min blodtype, som det fremgår af kortet.

Men kan jo ikke lade være med at tænke på, hvordan jeg sidst i 80'erne hørte om at Donornåle var blevet et vildt eftertragtet smykke, fordi man med dette signalerede (eventuelt løgnagtigt) at man var HIV-testet (negativt) - og ubeskyttet sex dermed var en mulighed. En oplysning der godt kunne banke prisen på ens kød op på kødmarkedet dengang, da AIDS-frygten var på sit højeste.

Men er altså også blevet del af sexmarkedets 007'er nu, med licens til ubeskyttet sex. (Og man får næsten lyst til at sige, med Captain Jean-Luc Picard, to boldly go where no man has gone before - men det er nok lidt over the top.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.