Da Birthe Rønn Hornbech i dag - langt om længe - mødte op til samråd i Indfødsretsudvalget, og forelagde sine konklusioner på hvad der var gået gal, så statsløse ikke fik det statsborgerskab de ellers burde have fået (almindelig glemsomhed), endte hun med at slukke sin mikrofon.

Nu kunne man jo tro, at det var fordi at hun ikke gad svare på flere spørgsmål fra udvalget - repræsentanter fra Folketinget - eller man kunne få den tanke, at der var noget hun ikke havde lyst til at fortælle.

Men det ville naturligvis være forkert, sådan er Birthe ikke. Hun er jo som bekendt en person af principper, og kunne naturligvis ikke finde på ikke at ville svare på spørgsmål fra Folketinget.

Nej, det som skete var simeplthen, at hun var ved at blive overvældet af en lyst til at synge. Måske inspireret af den fine dragt hun mødte op i, eller måske er det en godt skjult hemmelighed hun går rundt med? Og jeg synes endda det er tydeligt i det klip DR viste i TV Avisen kl 21, hvilken sang det var, hun måtte skjule at hun sad og sang for sig selv. Man kan nærmest se det i hendes øjne.

Birthe Peron, mine damer og herrer, læserinder og læsere:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.