Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 10. marts 2011, kl. 23.06

Hvis Chrome ikke vil vise YouTube

Det var jeg lige ude for - ret generende når man vil embedde en video. I stedet for den sædvanlige afspiller, blev jeg bare mødt af en sort box, som man intet kunne gøre ved. Og det samme skete hvis det var en embedded video jeg kiggede på.

Pudsigt nok fungerede det i incognito (porno) mode. Genstart af Chrome hjalp ikke, ligesom genstart af computer heller ikke hjalp.

Men længere tids søgning gav et svar: man skal slette cookies, cache med videre. Dette gøres ved at klikke på skruenøglen øverst til højre i Chrome, vælge Værktøjer, og derefter Slet browsingdata. Eller enklere, bare tryk Ctrl+Shift+Del...

Så virker det igen bagefter - ihvertfald for mig. Men da dine cookies er slettet betyder det jo at du må logge ind igen de steder du er husket, med videre. Men det er nu under alle omstændigheder nok meget sundt at få slettet cookies ind imellem.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: