Da jeg skulle spille vidende forælder overfor M den anden dag, kom jeg til at tænke på og nævne Den Lille, Røde Flyver - og blev så også afkrævet forklaring.

Jeg har desværre ikke kunnet finde den, ellers ville jeg have bragt billede af den. Det er nu ikke som sådan fordi den er så speciel, men den har en stor plads i mit hjerte.

Det er sådan en plys-sag, en buttet flyvemaskine på 15-20 cm, Mest rød, og så med blåt cockpit. Og muligvis vigtigst, der er en klokke inden i.

Grunden til, at den har sådan en plads i mit hjerte, er fordi den var stort set det eneste der kunne trøste den ældste da han var spæd. Og han tog nogle ordentlige hysteriske, tudeture. Så var det eneste han reagerede på, hvis man tog den her lille, røde flyver og lod den flyve et stykke over hans ansigt, og sørgede for samtidig at ryste den lidt, så klokken indeni ringede.

Det fascinerede ham i en grad, at han helt glemte at være ked af det - og det bedste af det hele var, at den virkede hver gang. Dog kunne det så betyde, at man nogle gange var nødt til at sidde og flyve med den flyver i halve timer ad gangen, men det slog hyleriet.

Den blev så pakket væk, da han blev større. Men da den yngste kom til, blev den fundet frem igen, og det var  så første gang jeg oplevede det her nostalgiske sug i maven, legetøj man forbinder med en bestemt periode kan give, når man ser det igen siden - i forhold til mine børn, ihvertfald.

Den yngste var så aldrig nær så fascineret af den. Jojo, den var da meget sjov at se på en gang eller to, men så var den da heller ikke mere interessant! De har så også altid været ret forskellige de to, på de fleste punkter.

Men en hyldest fra mig til Den Lille, Røde Flyver.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.