Som jeg skrev i går, har min far altid haft en evne til at have bøger hvori han kunne finde cirka alverdens oplysninger. Ikke nødvendigvis leksika - faktisk some regel ikke - men alle mulige obskure værker.

Den mest ekstreme anekdote jeg har om det, er denne: jeg og min far var i sommerhus han havde lejet, i Nordsjælland. Eller rettere: det var ikke et sommerhus, nok snarere et sommerskur, på vel 12 kvm, bestående af et rum, hvori der var to senge (køjer), et bord, og et køkkenbord med en vask. (Men ikke vand, det hentede man ved en pumpe).

Ret beskedne forhold, altså. (Og det er ca 25 år siden, så der var ikke noget der hed internet eller noget.) Jeg har på det  tidspunkt spillet D&D godt et år, og har netop hjemme i kampagnen lavet min første karacter af klassen Monk. Derfor har jeg naturligvis mine D&D bøger med (det har jeg vist sådan set stadig når jeg skal på ferie...), og læser op på hvad sådan en Monk kan.

Og på et eller andet niveau, tolvte sikkert, kan man så bygge sit eget kloster, hvilket vil tiltrække andre munke, som vil blive ens followers. Nuvel, jeg er meget langt fra tolvte nevau, men jeg har ikke andet at lave i det der skur, så jeg tænker at jeg vel ligesågodt kan begynde at tegne hvordan det der kloster så skal se ud.

Men jeg har lidt svært ved at komme igang, hvordan er grundplanen for sådan en? Så jeg spørger min far, henkastet: "Du har vel ikke tilfældigvis et kort over et middelalderligt kloster, jeg kan låne?"

Til hvilket han svarer: "Jo, det har jeg et eller andet sted, giv mig lige et par minutter så finder jeg det." Og så går han ellers på jagt i sin kuffert, og hiver en bog frem, slår op på en af de første sider, og der er ganske rigtigt et kort over et middelalderligt kloster.

Der må jeg tilstå at jeg var ret paf...

Forklaringen er dog rimeligt simpel og naturlig, men det er en god historie og beskriver meget godt de underligheder han som regel kan finde frem: Han var simpelthen ved at læse Umberto Ecos Rosens Navn, der var det hotte på det tidspunkt, og i den er der et kort over klosteret den foregår i.

(Noget andet er, at jeg ikke rigtigt på det tidspunkt havde forstået, at munkene i D&D mere er inspireret af orientalske munke - det betød så ikke så meget, for munken døde kort efter.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kom pludselig til at tænke på denne historie. Og selv om den er 1½ år gammel, er det stadig en ret morsom, sand anekdote:

I Wales arbejder de jo med to sprog: engelsk og det ganske afsindige walisisk - et keltisk sprog uden ret meget forbindelse til andre sprogstammer.

Så når de skal lave skilte har de en fast oversætter, som de får til at oversætte ordlyden. Så da de i swansea kommune skulle have et skilt op med "Ingen adgang for tunge lastkøretøjer. Kun for beboelse." sendte de rutinemæssigt skiltet til deres walisiske oversætter.

Kort tid efter fik de en mail tilbage, med to sætninger på walisisk. Dem copy pastede de så, og sendte det færdige layout til deres skiltemager.

Og det er derfor der kort efter kom skilte op, med den engelske ordlyd: No entry for heavy goods vehicles. Residential site only.


Med den samme tekst på walisisk: Jeg er ikke på kontoret i øjeblikket. Send tekster som skal oversættes.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Min (store)bror har altid været noget konservativ i forhold til at have noget med computere at gøre - nok i en form for oprør mod min far og jeg, som har haft med dem at gøre siden 1980.

Men engang i '90erne fik han en aflagt oldssag, og brugte Word Perfect en del. Og nogle år senere, blev han af arbejdsmarkedet tvunget på "PC kørekort" kursus, hvilket han stadig er stolt af - det er da også den eneste form for kørekort han nogensinde har taget. Og det blev også hans introduktion til Windows og internet verdenen, og han har da været sådan nogenlunde med siden.

Men jeg glemmer ikke, efter vi have mailet i ca et år, hvor han så skrev til mig, at han iøvrigt mente der måtte være noget galt med mit mailprogram.

"Nå, hvordan det", spurgte jeg. "Hvad er der galt."

"Jo, der dukker sådan indimellem nogle mærkelige tegn op, som ikke har noget at gøre der. som regel nogle parnteser og andre tegn midt i det hele."

Det tog mig et par sekunder, før det gik op for mig han talte om smileys - og jeg måtte lære ham hvad de betød. (Jeg er ikke sikker på han helt forstod det, han bruger dem ihvertfald aldrig selv - men han er da holdt op med at klage over dem.)

Så da min mor nogle år senere undrede sig over det samme, var jeg forberedt på "problemet" :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.