Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten straf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten straf. Vis alle opslag

tirsdag den 6. juli 2010

Ikke egnet til straf

3 kommentarer
Det har retslægerådet nu fået udtalt om den nu for grov vold tiltalte 16-årige pige som har siddet varetægtsfængslet et halvt år - mens man skulle afgøre, at hun ikke kunne tiltales for drabsforsøg og altså ikke er egnet til straf.

Hovedrystende skandaløst.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 16. januar 2010

En uhyggelig svær sag

Ingen kommentarer
Jeg vil ønske al mulig visdom til den dommer, der kommer til at skulle tage sig af sagen om den 15-årige skoleknivstikker.

For den virker da som utrolig svær at finde en afgørelse på, der kan forekomme rimelig.

Pigen er efter eget udsagn blevet mobbet af offeret for overfaldet gennem længere tid. Og har adskillige gange - mindst 10 fortæller hun - klaget sin nød til forskellige lærere i klassen. Uden at det har ført til noget.

Hvis hendes forklaring er sand - og det virker det ikke umiddelbart som om der er grund til at tvivle på - kan jeg udmærket sætte mig ind i hendes desperation. Jeg har selv prøvet mobning i skolen; min natur er så at reagere på en helt anden måde - en mere selvdestruktiv måde, som ikke nødvendigvis er psykisk sundere.

Så min umiddelbare tanke ville være at overveje straffrihed til hende. Ligesom det er sket i enkelte mordsager, hvor morderen gennem længere tid er har frygtet offeret og levet i et terroriseret liv. Det sker meget sjældent at dommerne kommer frem til det, men det sker.

Men det vil jo også være forbandet farligt - for vil det så ende i en situation, hvor eventuelle små-drillerier kan ende i knivstikkeri på skolerne, fordi eleverne forstår det som et carte blanche til at forsvare sig med kniv? Det skal jo også med i overvejelserne.

Og så tvivler jeg i øvrigt på at straffrihed kan opnås, da pigen jo har haft mange andre muligheder. Hun har ganske vist ikke selv kunne se dem - hvilket jeg fuldtud kan sætte mig ind i - men de var der.

Så hun bliver jo nok dømt, og nok ikke med en bagatel, da det var planlagt. Stakkels pige.

Det er virkelig en sag, hvor jeg synes det havde været rigtig, rigtig fint hvis den kriminelle lavalder var et år højere. Hvilket jo så sætter den foreslåede sænkning til 14 år i fornyet perspektiv.

(Og så håber jeg i øvrigt, at den skole gør meget ud af at finde tilbunds i hvad der er gået galt - og kigger meget på sig selv i den forbindelse.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 13. august 2009

Hunde & racehygiejne

Ingen kommentarer

Til at starte med, skal jeg slå fast at jeg ikke er den store fan af hunde; jeg er mere - meget mere - et kattemenneske. Det kommer vel næppe som den store overraskelse...

Men jeg har haft katte, og ved hvor knyttet man kan blive til dem; og selvom jeg ikke bryder mig særligt om hunde, og let kan blive noget skræmt af de store/glubske af slagsen, kan jeg sagtens forstå folk kan blive knyttet til dem.

Og jeg ved ikke, jeg synes sgu et eller andet sted, de tanker der er om forbud og aflivninger af bestemte racer er ret ulækre. Samtidig med, at jeg synes det er fucking forfærdeligt med alle de skader der påføres uskyldige - dyr og mennesker - af de her hunde.

Kollektiv afstraffelse baseret på race er bare ikke mig, heller ikke når det gælder hunde. Og et eller andet sted, mener jeg de skyldige er ejerne; de kender til samfundet, de kender til farerne, de kender dyrene. Det er dem som har de bedste muligheder for at afgøre om en hund er farlig eller ej.

Men - alt, alt for ofte tager de fejl. Nok fordi det faktisk er relativt ufarligt for dem at gøre det. Ok hunden dør, trist, og deres forsikringspræmie går sikkert op pga erstatningen. Men det er så også det.

Derfor ville jeg foreslå, selvom det nok er strafferetligt utopi: at hundeejere, som elsker og knytter sig så meget til deres hunde, at de vil udsætte andre mennesker for den fare de måtte udgøre, også hæfter personligt, strafferetligt, for hvad deres hund måtte bedrive.

Så hvis en hund farer i flæsket på en tre-årig, og skambider barnet, bliver de straffet som om de selv havde gjort det. Og her taler jeg straf, ikke erstatning - så det vil sige, de kan se frem til en god fængselsstraf.

Egentlig synes jeg det er rimeligt; og jeg tror trods alt det ville få mange til at overveje en kamphund en gang mere.

Men jeg tror som sagt ikke det går, i forhold til diverse juridiske principper; ville ellersvære en salamonisk løsning, synes jeg. (Og det skule selvfølgelig være sådan, at hvis en hund forsvarer sig i reelt selvforsvar, fungerer de samme retsprincipper som for mennesker. Men ikke hvis hunden blot tror det er selvforsvar. Et bevisbyrdemæssigt helvede.)

Anyway - det er mit bedste forslag. Jeg syntes et eller andet sted jeg burde kommentere emnet, når jeg nu misbrugte emnet tidligere.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.