Der er blevet smækket 8 minutter ekstra på Avatar - primært fra Pandora - og det skulle så være nok til, at folk går i biografen og ser den igen. I 3D naturligvis - der er verdenspremiere 27. august.

Om konceptet holder må tiden vise - jeg synes umiddelbart nok at det er lidt kort efter, at filmen gik af i første omgang. Og den har også næsten lige haft DVD premiere.

Så hvis det var mig ville jeg nok have ventet et halvt år mere - men jeg har på den anden side heller ikke så meget styr på det som James Cameron. Om jeg selv skal se den (igen) - tja, det er jeg faktisk lidt usikker på. Og det er jo ellers bestemt ikke fordi jeg ikke kunne lide den oprindelige Avatar.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg vågner op og savner at lege i træet, at gå på jagt, at flyve, at være et med verden. Og jeg savner Neytiri.

Den film er gået så meget under huden på mig. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil sige til hvis det bliver normen for film i fremtiden. Jeg tror godt man kan blive gal af det. James Cameron sagde noget med, med den her film, at han ønskede at det ikke var en film man så, men en film man oplevede. Et ønske han i den grad har fået opfyldt for mit vedkommende, jeg var bare ikke klar over hvad han mente før jeg oplevede filmen.

Nå, som plaster på såret - når nu jeg ikke kan komme til Pandora - så skal jeg alligevel ikke passe børn i aften, så jeg ender vist ude som Leoparddrengen. Det føles da også lidt som na'vi.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er lige kommet hjem efter at have set Avatar i Imperial. Jeg havde pænt høje forventninger til filmen - og de blev mere end indfriet. Jeg er fuldstændig blæst omkuld i hovedet.

Jeg har aldrig i den grad oplevet suspension of disbelief. Og de der blå aliens man har set billeder af, som virker sådan utroværdige på billeder? Glem det, de er fuldstændig troværdige i den film, de eksisterer sgu!

Filmen hovedperson er marine-infanteristen Jake Sully, som har mistet førligheden i sine ben. Hans bror, forskeren er død, hvorfor han tilbydes at tage hans plads på planeten Pandora, i Avatar-programmet. Et program som sætter deltagerne i stand til at overtage en specialbygget krop - en genetisk blanding af Pandoras intelligente race, Na'vierne, og mennesket, Avatar-styreren selv.

Na'vierne og Pandora er filmens egentlige hovedpersoner. Na'vierne er et folk som lever i pagt med naturen - der er nok tænkt en del på indianere - og med en speciel kropsdel kan de interface med andre levende skabninger på planeten.

Men alt er naturligvis ikke lutter idyl - menneskets tilstedeværelse på planeten skyldes deres jagt på et meget værdifuldt mineral. Og det komme naturligvis til... skærmydsler... imellem mennsker og na'vier.

Hvis man skal sætte en finger på filmen er det den overordnede historie, som er ganske forudsigelig. Men det gør ikke noget mens musikken spiller, og faktisk er det fedt at se en så utrolig film, som ikke er baseret på en bog - men er helt sin egen.

Og det visuelle... man, oh man... filmen varer små 3 timer, og jeg kunne blive ved med at sidde og se på den planet, og de na'vier + planetes øvrige fantastiske dyr. Kæmpehøje, men elegante - de minder meget om katte (Leoparddrengen likes!). Langt, langt det meste af filmen må være computergenereret, men det virker absolut virkeligt.

Og 3D'en? Fantastisk, fantastisk, fantastisk. Jeg har ingen ide om hvordan filmen holder i 2D, det er også ligemeget - den skal ses i 3D. Og den skal absolut ikke ses på DVD - det vil være blasfemi.

Jeg opdagede at den kun har en 11 års aldersgrænse, så jeg tror jeg skal ind og se den igen med min ældste - jeg troede ikke på forhånd den ville være "fredelig" nok til ham - men den kan han godt klare. Og han skal have oplevelsen af at se den rigtigt.

Hvis man skal sammenligne med andre af James Camerons film, må det være Aliens der kommer nærmest - vi skal bare forestille os en lys & grøn planet i stedet for den skumle der er deri, og så nogle sympatiske aliens i stedet for dem derfra. Så er den der næsten... og Sigourney Weaver er jo også med her. Nej, alvorligt talt, den film er svær at sammenligne med noget.

Jake Sully spilles af Sam Worthington, som også var med i Terminator Salvation. Og selvom det ikke er en film med det store karakterskuespil synes jeg absolut han gør det godt - han minder lidt om Ewan McGregor. Ligesom den kvindelige hovedrolle, na'vien Neytiri, spillet af Zoe Saldana, gør det rigtig godt - selvom det er mærkeligt at skulle bedømme en skuespiller man aldrig ser i menneskeskikkelse.

Anyway - gå ind og se den film. Der er ingen vej udenom.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.