En artikel i Politiken fortæller om kvinden Sakineh Mohammadie Ashtiani som i Iran er dømt til døden ved stening - for utroskab. (I parentes er tilståelsen af utroskaben kommet under tortur, og siden trukket tilbage - i parentes fordi det jo ikke bliver mere eller mindre rigtigt, om kvinden rent faktisk har været utro eller ej.)
Det fortælles i artiklen, at dommen nu kan eksekveres når som helst, og at det eneste der eventuelt kan hjælpe er et internationalt pres mod Iran.
Sådan et pres vil jeg jo så gerne være med til at lægge - derfor dette indlæg. For stening er en rigtig grim dødsmåde - hvad baggrunden så iøvrigt er for at blive dømt til det. Og en sag som denne er jo komplet horribel.
Men nu har jeg googlet rundt, og det er altså ikke rigtigt til at finde nogen steder, at gå hen med det pres. Hvilket jeg synes er noget forbløffende, hvis Amnesty og andre grupper selv appellerer til det. Ikke engang en sølle facebook-gruppe kunne jeg finde...
Så det må for mit vedkommende blive til dette indlæg, som så måske meget bedskedent kan være med til at sprede nogle ringe i et vand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar