Jeg er blevet bedt af min eks om at sætte nogle lamper op. Og det havde vi så aftalt jeg skulle komme forbi og kigge på idag.

Men det viste sig så, at hun havde en aftale hun havde glemt, lige da jeg skulle komme. Men det var jo fint nok, tænkte hun så åbenbart, for så kunne jeg jo passe børnene imens.

Han havde så ikke tænkt på, at hun ikke havde sagt hvor lamperne skulle hænge, sådan præcist. Og heller ikke havde sørget for den stige, som er nødvendig for at nå loftet i den ret højloftede lejlighed.

Hun ringer så efter en time - hvor det var planen hun skulle være hjemme, og beder den ældste komme ned i en forretning og prøve noget tøj - åbenbart en aftale hun havde lavet med ham, som hun ikke havde fortalt mig om. Og så er det jo ekstra heldigt jeg er der, så jeg kan tage mig godt af den yngste imens.

Efter jeg har været der 1 time og 40 minutter - og fået udrette sådan cirka ingenting (well, jo, jeg har kommet et bor i boremaskinen, flot!) dukker de så op. Hun skal lige fortælle mig om nogle ting hun godt synes jeg kan gøre i forhold til børnene, som jeg ikke rigtigt gider høre på, inden hun finder stige og fortæller mig hvor lamperne skal hænge.

Som er inde det bord hvor hun har computer and stuff, så det skal lige flyttes. Og så ellers stige op - som ikke er høj nok. Men ok, jeg kan lige akkurat nå op med boret, og efter hun som sædvanlig bliver ganske irriteret fordi jeg ikke kan forstå hendes mistolkninger af højre og venstre, ender det med at vi bliver enige om hvor der skal bores, præcist.

Og så lykkes det også at få lavet 3 huller.

Men stigen er jo stadig for lille, så hun må have fat i ejendommens større stige, den er bare ikke til at få fat på på det tidspunkt. Så fortsættelse af projektet må ske en anden dag.

Og så er det hun kommer i tanker om, at hun har glemt indkøbte varer i en butik, og må storme afsted for at få fat på dem. Men igen er det jo heldigt at jeg er der, så jeg kan passe børnene.

Da hun så er tilbage efter 20 minutter, skal hun jo lige støvsuge efter at jeg har spredt alt det støv ved boring, og først derefter kan bordet komme på plads. Og så kan jeg ellers godt gå.

Så efter godt 3 timer af en lørdag eftermiddag, kan jeg stolt se tilbage på 3 huller i et loft, og bevidstheden om at det hele fortsætter, vistnok på torsdag.

Og prise mig lykkelig for at det i det mindste ikke er hver dag, der går på den måde. Som det var engang. For det var faktisk pretty standard engang... jeg har heldigvis bare fortrængt det i det daglige.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.