Der skal ikke herske tvivl om at jeg ikke har meget sympati for Midas Fondsmæglerselskab, i dag kendt under navnet Saxo Bank. Inklusive direktør Lars Seier.
Så når nu en portugisisk institutionel kunde, Fortune, går ud og vil have Saxo Banks licens til at drive finansiel virksomhed inddraget, efter at Fortune gennem et år angiveligt har samlet beviser på at Saxo Bank snyder på vægten i forbindelse med valutahandler - så bekommer det mig vel.
Ligesom det gør, når tidligere ansatte (og dem er der en del af, idet Saxo Bank jo indimellem massefyrer folk, for at holde dem på tæerne) går ud og fortæller, at 90% af kunder i Saxo Bank taber hele deres indskud indenfor de første 6 måneder.
Her skal man jo, i forståelsen af det, huske at Saxo Bank ikke er en almindelig bank, hvor man sætter nogle penge ind på en konto, og så trækker de renter. Saxo Bank er et investeringsselskab, som sælger nogle yderst spekulationsorienterede produkter.
Hvor gimmicken er at banken og kunden sådan set spekulerer imod hinanden. Hvis kunden har held med sine investeringer, sker det på bekostning af banken, hvorimod banken tjener på et tab hos kunden.
Nogle af de samme principper man ser indenfor forsikring, kasinoer og spil i øvrigt.
Hvor et kasino så nøjes med i gennemsnit at score et par procent af omsætningen, er Saxo Bank tilsyneladende noget mere grådige. Hvilket de vel har kunnet slippe afsted med sålænge deres overskudsgrad ikke kom frem.
Hvis det bare drejer sig om, at den kloge narrer den mindre kloge, har jeg egentlig ikke den store medlidenhed med Saxo Banks kunder, som selv går ind i højrisikofyldte investeringer. Med åbne øjne må man gå udfra, det burde de ihvertfald have. Men hvis det så samtidig er tilfældet at banken snyder på vægten, som påstået af det portugisiske selskab... så ser regnestykket jo pludselig ganske anderledes ud.
Ihvertfald er det meget godt at holde sig for øje, at når der er store overskud på bundlinien hos Saxo Bank, er det altså kunderne der har betalt dem i form af tab.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
2 kommentarer:
totalt det samme som bettingfirmaerne gør.
Ja, det er nok den mest korrekte direkte sammenligning. Altså sålænge alt går rigtigt til. Hvis de så fusker på vægten, svarer det til et bettingfirma som snyder med resultaterne.
Send en kommentar