Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 24. april 2010, kl. 14.17

Anders Samuelsen klar med injurie-sag

Partileder for Nyliberal Alliance, Anders Samuelsen, er blevet meget fortørnet over et indlæg om Nyliberal Alliance på epn.dk. Teksten er egentlig fra Ritzau, men det er epn.dk som har lavet overskrifterne, og det er dem han er fortørnet over.

"De får det til at fremstå som om vi er et parti ejet af Lars Seier Christensen," siger han. "De skriver at vi kun har een privat sponsor, altså Lars, når sagerne jo forholder sig helt anderledes."

Her henviser han til partiregnskabet, hvoraf det fremgår at partiet i private bidrag har modtaget kr 500.250,-. De 500.000 af disse kommer fra Lars Seier Christensen.

Praying for pennies from Heaven.
"Og så er der jo netop 250 kroner som kommer fra andre," fremhæver Ander Samuelsen. "I princippet kan det tal jo dække over 25.000 bidragsydere, som hver har bidraget med én øre. Så at sige det kun er Lars Seier som bidrager er vist nok liiige at stramme den lidt!"

Anders Samuelsen bruger samtidigt lejligheden til at revse regeringen endnu engang:

"Ja, jeg vil gerne endnu engang opfordre til, at man skærer på den offentlige partistøtte, så man undgår en særskat på høje pensioner. Selvfølgelig kan vi da godt bruge pengene - men vi har jo ikke så mange som stemmer på os, så vi får altså ikke ret meget fra den kant - og så er pengene bedre givet ud, hvis vi kan få noget positiv omtale.

I øvrigt er Saxo Bank bange for at folk på grund af skatten skærer ned på deres pensionsopsparinger, og dermed på de investeringer de foretager gennem banken! Det skal man jo også tænke på - det er ikke kun pensionisterne som rammes!

De småskillinger der kan være tale om for vores vedkommende skaffer vi sikkert et andet sted fra."


Ved de sidste ord sender han et skævt smil til Lars Seier, som står lige omme bag et kamera og alvorsfuldt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

Steen AA sagde ...

Hvis Anders Samuelse er lige så intelligent, som han rent faktisk lyder til med mellemrum, klipper han navlestrengen til Saxo Bank. Det ender galt en dag.

Leoparddrengen sagde ...

Må tilstå at jeg ikke synes han lyder intelligent - ikke engang med mellemrum; snarere det modsatte.

Men der er ingen tvivl om at han er overbevist om egen intelligens, og er god til at projicere den overbevisning.