Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Joachim B. Olsen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Joachim B. Olsen. Vis alle opslag

mandag den 5. december 2011

Hvorfor bager de ikke bare kage?

2 kommentarer
Kloge Marie Bræk Olsen ses her i færd med at løse fattigdomsproblemer i Danmark - hvilket er ret enkelt, for der er jo ingen fattige. Har netop med sin fjerpen på papir nedfældet: Giv en mand et brød, og han er mæt en dag. Giv ham en pakke gær, og han er oppustet resten af livet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 4. november 2011

Fra evalueringsmødet hos Liberal Alliance

Ingen kommentarer
Jeg er - via en læk i Forsvarskommandoen - kommet i besiddelse af en skjult optagelse fra Liberal Alliances gruppeværelse på Christiansborg. På optagelsen høres to stemmer, partileder Anders Samuelsen og gruppeformand Simon Emil Ammitzbøll.

Og uden nærmere dikkedarer, lad os høre hvad der gemmer sig:

[lyd af dør der går op]

SEA: Hej Anders!

AS: Hej med dig, Simon!

SEA: Nøj, dit hår ser godt ud idag, og dine øjne stråler. Har du været til frisøren?

AS: Tak, ja, det har jeg faktisk. Jeg synes forøvrigt også farven på dit sløjfeslips er rigtig god til dig, idag.

SEA: Ihtak!

AS: Også idag, skulle jeg vel egentlig sige. Nå, men det jeg havde tænkt mig med mødet i dag, er at vi skal se på hvem af medlemmerne af gruppen, som klarer det godt, og hvem som måske klarer det knapt så godt.

SEA: Det er en rigtig god idé, Anders. Lad mig starte med at sige, at jeg synes du har gjort det forrygende!

AS: Tak, og i lige måde, du har også gjort det rigtigt godt, Simon. Især åbningsdebatten sad lige i skabet!

SEA: Den synes jeg også gik godt!

AS: Det eneste jeg tænkte på, Simon, er om du udnytter din adgang til bøsse-segmentet godt nok?

SEA: Jeg er ikke bøsse, Anders, jeg er homoseksuel!

AS: Men jeg troede...

SEA: Det er et spørgsmål om klasse, Anders.

AS: Ah, ja. Okay, så lad os tale om de nytilkomne.

SEA: Jeg synes ihvertfald Joachim gør det godt. Han forstår at  sætte en dagsorden!

AS: Jeg er enig! Det var en genistreg du fandt på, Simon, at vi skulle spørge ham!

SEA: Tak, Anders. Det stod klart for mig, da jeg så ham få kropsbehandlinger af Ole Henriksen, at han var den fødte politiker.

AS: Og Ole Birk?

SEA: Tja. Jo, han gør det godt når han ikke er syg.

AS: Enig. Lad os håbe det ikke varer for længe, så vi bliver nødt til at fyre ham. Det går jo ikke at have en dødvægt på slæb.

SEA: Nej... og nu vi taler om dødvægt...

AS: Thyra...

SEA: Jeg ved godt hun er din opfindelse, Anders, men du må da indrømme at det ikke er meget vi får ud af hende...?

AS: Ja, jeg må indrømme jeg er skuffet.

SEA: Og hun skræmmer mig altså, Anders. Det gør hun. Plus...

AS: Ja...?

SEA: Ja, det er altså forbandet svært at tale om Big Mother-tyranniet når hun er i nærheden!

AS: Ja, det går ikke. Vi må gøre noget. Lad falde hvad ikke kan stå!

SEA: Det sagde han også i går!

AS: Æh...

SEA: Men hvem skal vi sætte i stedet? Hvis bare vi stadig havde Anne Sophia Hermansen!

AS: Tja, men det har vi altså ikke!

SEA: Hun var jo tænkt som afløser efter Copenhipster droppede ud?

AS: Åhja, Copenhipster, det var de glade dage!

SEA: Men hvad skete der med Anna Sophia? Jeg forstod det aldrig...?

AS: ...

SEA: Alt var fint, men så ville hun pludseligt ikke mere? Jeg tror det var cirka lige efter vi havde julefrokost i Saxo Bank det skete?

AS: Nåmen, altså det er ikke vigtigt. Hovedsagen er at vi altså ikke har hende, og vi ikke gider Thyra mere. Hvem har fat i det kvindelige segment?

SEA: Nu du siger det. Jeg fik faktisk en mail fra Anne Sophia for en månedstid siden. Noget med en kvindelig blogger vi skulle kigge på...?

AS: Ja?

SEA: Ja, det var lige efter valget, så jeg fik aldrig gjort det, vi skulle jo konstituere os og alt muligt. Men Anna Sophia syntes virkelig hun var god.

AS: Okay, det var måske en mulighed.

SEA: Hun hed et eller andet underligt - Bitterskeden Bethlehem tror jeg det var.

AS: Okay...?!

SEA: Ja, Anna Sophia skrev noget med, at hun virkelig kunne sætte speltkællingerne på plads! Og at hun havde en masse børn, men ikke var spor frelst, de fik skam pommes friter og kager og andet godt!

AS: Det lyder fint... men har hun en Liberal indstilling?

SEA: Det fremgik ikke... men jeg fik lidt indtryk af at hun var damefrisør eller sådan, det er jo også vores målgruppe?

AS: Åhja, hvis vi kan komme ind i Se & Hør segmentet. For at balancere Ole Birk... Det giver muligheder.

SEA: Og dagspressen er helt vild med hende. På det seneste har hun fyldt enormt, vist noget med at feministerne er helt oppe i det røde felt over hende.

AS: Det røde felt... Nå er det den tid på måneden igen?

SEA: Haha.

AS: Okay, Simon, det lyder sgu som en mulighed. Skal vi ikke sige du prøver at skrive til denne Bethlehem, og hører hvad hun vil sige til en plads i Folketinget?

SEA: Jo, den klarer jeg. Hvis bare jeg ikke skal snakke med Thyra!

AS: Nej, den tager jeg på mine skuldre. Jeg fortæller hende hun må tilbage til plejehjemmet...

SEA: Hyp lille Lotte!

AS: Ja, det er nok bedst det er mig der snakker med hende. Tak for nu, Simon, det var konstruktivt.

SEA: Det synes jeg også, Anders!

AS: Og lad mig høre hvad hende... Bitterskeden?... siger!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 5. august 2011

Rygter om insiderhandel med LAs aktier

Ingen kommentarer
Handlen med Liberal Alliances aktier (NLA) blev idag suspenderet på Københavns Fondsbørs på en ellers stille og rolig dag, efter vedholdende rygter om at der skulle foregå insiderhandel med aktien.

Der blev peget fingre på børsen i dag
- men har sagen noget på sig?
Der foreligger endnu ingen beviser, men en del indicier på at nogen med særligt kendskab til Liberal Alliance handler aktien - som ellers i det store hele følger meningsmålingerne - i meget stort omfang, inden udtalelser fra Liberal Alliances folketingskandidater kommer til Fondsbørsens kendskab.

For eksempel skete der massivt salg af aktien mandag eftermiddag, kort før Joachim B. Olsen udtalte sig til TV2s 19 Nyheder om at Danmark skulle have en 20%-enhedsskat - og altså kort før partiet dykkede til nær spærregrænsen. Ligesom der blev gjort massive opkøb sidste år, kort inden det blev annonceret at fænomenet Copenhipster stillede op for partiet.

Det har ikke været muligt at få en kommenter fra de to storaktionærer, Lars Seier Christensen og Saxo Bank. Men jeg fik denne kortfattede kommentar fra partileder Anders Samuelsen: Hvad er det for et trick-spørgsmål, Leoparddreng? Prøver du at sætte en fælde for mig? Du er til latter, Leoparddreng, simpelthen til grin, kan du høre her bagved mig, der har jeg 200 gæster til hjemmebagte boller og de griner allesammen af dig, Leoparddreng!

Og så lagde han røret på. Vi var ellers så gode venner engang.

Well - jeg holder i hvertfald øje med udviklingen!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 1. august 2011

Tak til Joachim B. Olsen

3 kommentarer
Joachim B. Olsens udsagn i TV2 Nyhederne i aftes satte gang i en af de sjovere ordvekslinger jeg har haft på Twitter. Ikke den sjoveste, og jeg har før tænkt på at kopiere dem ud til almenheden, men ikke taget mig sammen.

Men nu gør jeg det med den her - som udtryk for hvilken syret brainstorming jeg som er mulig på Twitter, og kan opstå ganske spontant (naturligvis også med tak til  og ) :

Leoparddrengen: 20% i skat? Flot Joachim B. Hvis nu jeg siger 10%, kan jeg så blive topkandidat for i stedet?

vingband:  ja, men pas på du ikke rammer 0%, for så genstarter du automatisk Fremskridtspartiet!

Filoffen: Joachim B vil have skatten ned på 20% Den stikker jeg: 5%! Nej vent: INGEN skal betale skat overhovedet!

Leoparddrengen: . Ja, det kan vi jo ikke ha' - nu vi endelig har fået et Folketing helt uden landsbytosser...

vingband:  beklager. har allerede gjort det.

vingband:  dér! Du gjorde det. Nu vender Mogens Glistrup tilbage til dansk politik! Det er din skyld.

Leoparddrengen:  Nu fik jeg lige billede af Zombie-film hvor Glisse genopstår på jagt efter hjerner...!

vingband:  altså ... "The Return of the Living Dead" er forlængst blevet overhalet af virkelighed ...

Leoparddrengen:  Jo, men da vist ikke med Glisse? Tilgengæld går det nemt hen og bliver plagiat på Thorfinn-udlægningen...

vingband:  ah ... jeg tror sq vi har et koncept kørende her ...

Leoparddrengen:  Tænker at Glistrup-zombien kan spilles af Zlatko Buric... det vil give mening på mange planer!

Filoffen:  Det er sgu' et sikkert hit! Og hvis alle DFs og LAs vælgere går ind og ser filmen, så er successen hjemme.

Filoffen:  Men måske Zlatko skræmmer nogle DF'ere. væk? Der er jo noget med de der østeuropæere...

Leoparddrengen:  Jojo, men han spiller jo død...? Og den eneste gode østeuropæer er jo en... get the drift?

Leoparddrengen:  (Og iøvrigt har de jo vist at de godt kan samarbejde i Rusland. Og Hviderusland holder de vist meget af.)

Filoffen:  Ah! Nice!

Leoparddrengen:  Glæder mig allerede til scenen hvor Zlatko/Glistrup-zombien synger "We Shall Overcome" arm i arm med Joachim B!

Filoffen:  Det bliver smukt.

vingband:  boys, jeg har tårer i øjnene. Og jeg, der ellers ikke er til socialrealisme.

vingband:  men hvem skal spille hjerner?

Leoparddrengen:  Der må lægges hoveder i blød - det skal jo helst virke realistisk... men måske det kan gøres på computer?

vingband:  ja, du sagde det! Der må lægges hoveder i blød. Men hvor skal vi få dem fra?

vingband:  og, nej, der skal ikke være nogetsomhelst CGI i denne produktion! Intet!

Leoparddrengen:  Nej, mener også det vil være bedst som Dogmefilm! Og så må vi bare finde nogen som er bløde i bolden at længe i blød.

vingband:  kan vi ikke også finde en god rolle til Sørine? Jeg tænkt på noget Satankult eller noget?

Leoparddrengen:  Jeg har tidligere afsløret DF som satanister, og Tidesandspræsterne kan vel godt passes ind i den ligning?

vingband:  ja, for helvede. Helt bogstaveligt.

Leoparddrengen:  Her er iøvrigt link til min afsløring af DF:

Som man nok har forstået synes jeg altså det er ret sjovt det Twitter. Men man skulle muligvis have været der :)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.