Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 11. maj 2017, kl. 17.11

En problematisk begrundelse

I går dukkede denne historie fra Fyn op i min twitterstrøm, via @jacobchr: om at Jens Brixtofte, der ellers ønskede at stille op for Socialdemokratiet til Odense byråd, af den lokale formand er blevet bedt om at trække sig - både som kandidat, og i det hele taget som medlem af partiet.

Hvilket Jens Brixtofte så faktisk har efterkommet.

Begrundelsen: at der på Twitter er nogle profiler, der med varianter af navnet Jens Brixtofte, har skrevet racistiske & nazistiske tweets (i meget elendigt sprog, må jeg tilføje). Jens Brixtofte - personen - siger, at det har han intet med at gøre, han er slet ikke på Twitter. Men, det rører ikke Mads Søndergaard Thomsen, formanden, som alligevel i artiklen omtaler det "som hans tidligere udtalelser".

Nu kan jeg umuligt vide, om der ligger mere bag end nogle tweets fra nogle formentligt falske profiler; der kan være så mange intriger og grunde i et parti. Men det er denne forklaring S går ud med, og det er den jeg vil forholde mig til. For den er under alle omstændigheder skadelig, om det er den rigtige eller ej.

Til at starte med: Den begrundelse er dybt godnat & komplet hul i hovedet! Og den vidner om. at Mads Søndergaard Thomsen ikke aner hvordan Twitter fungerer, men tror det er et mini-facebook. For jeg kan godt se, hvis man udelukkende færdes i Facebooks rammer, hvordan man kan komme til at tro, at en profil rent faktisk må være den der står i navnet — for det er der jo regler om på Facebook.

Men sådan er Twitter ikke. Her må du hedde hvad du vil. Du må for den sags skyld også kalde dig noget en anden hedder, du må bare ikke udgive dig for at være en anden — udover at du godt må lave en såkaldt spoof-konto, så skal det bare angives at det er satire.

Men det er ikke hovedsagen, hovedsagen er at der ikke er nogen check af noget som helst. Hvis jeg ikke var den gentleman jeg er, kunne jeg på 5 minutter lave en konto der hedder @MadsSThomsen og begynde at poste sexistiske kommentarer om de kvindelige medlemmer i Odense Byråd og om de kvindelige medlemmer i Socialdemokratiet — at de bare skal have noget kæp, og den slags.

Det ville sikkert ikke være særligt fedt i disse dage, hvis altså folk tog det alvorligt, og faktisk troede det var Mads Søndergaard Thomsen der havde tweetet det.

Men der er der næppe mange der ville tro — og ihvertfald ikke brugere af twitter. For en af de vigtigste og første ting man lærer på Twitter, er at der er konti man bare skal ignorere, eventuelt blokere.

Og at man ikke kan regne med det navn der står.

Altså, jo, man kan da som regel regne med navnene folk opgiver (hvis de opgiver et navn, det gør anonyme superhelte fx ikke), hvis de iøvrigt opfører sig nogenlunde normalt. Men man kan kun være sikker, hvis de er verificeret af Twitter, og det styrer man ikke selv. (Og iøvrigt selv ikke altid da.)

Men rablende racister? Nope, der kan man på ingen måde regne med deres navn. Nu hedder de som regel også mere noget med @HolgerDanske__, @KristenKriger eller @Dansker69, eller noget i den stil. Men har de noget der minder om et navn, har man så godt som altid kunne regne med at det ikke er ægte. Medmindre navnet var Mogens Camre, eller i den dur.

Med andre ord: der er ingen som helst grund til at tro, at en profil der kalder sig noget med @jensbrixtofte123 og skriver om at dræbe jøder og muslimer på elendigt engelsk, skulle være den samme person som i virkeligheden hedder Jens Brixtofte. Snarere tværtimod.

Og hvorfor er det så noget jeg gider skrive om? Jo, det er det, fordi hvis den holdning/tro skulle brede sig, at man kan hænges op på Twitter for noget en eller anden tilfældig profil har skrevet, så vil det jo ingen ende tage. Så kunne jeg lave den førnævnte profil for @MadsSThomsen, og lynhurtigt få ham ekskluderet. Og sådan kunne man blive ved; istedet for at folk / partier lærer noget ganske almindelig kildekritik. Hvilket det nok er vigtigere end nogensinde at vi gør.

Og derfor er jeg også lidt ligeglad med, om der egentligt ligger andet bag den de facto eksklusion. For begrundelsen er det store problem — den må ikke få lov at danne nogen form for præcedens. Og derfor dette skriv om hvor hul i hovedet den er.

(Så er jeg iøvrigt også lidt ked af den rådgivning Jens Brixtofte tilsyneladende har fået; for det første er det faktisk muligt at klage til Twitter (det er dog nok nemmere hvis man faktisk er på Twitter, ellers skal man helst have hjælp) — og for det andet, og vigtigere, er hovedsagen faktisk at forstå at den slags forekommer — og det burde være nok at sige at det må være en syg person, som ikke er en selv.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

0 kommentarer: