Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten BioWare. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BioWare. Vis alle opslag

lørdag den 19. december 2015

The Force Awakens — Indtryk

Ingen kommentarer
Spoiler Alert: Kan & gider ikke finde ud af at skrive dette som en renset anmeldelse eller lignende, det er mine rimeligt ustrukturerede tanker efter filmen, så hvis du ikke har set den ville jeg holde mig væk.

Åh, hvor var det dog vidunderligt at vende tilbage til Star Wars universet her til aften. Vel, at mærke: det rigtige Star Wars-univers.

Og så fuck at handlingen langt hen ad vejen kunne være skrevet som en remake af A New Hope; og at jeg savnede info om hvordan pokker Galaksen var havnet så meget i samme kattepine igen, som den vi troede de var sluppet ud af for en generation siden (udover hvad forteksterne gav os); urealistisk tilfældige møder; uforståelige ting.

For det virker: magien er tilbage; goddamn, magien er tilbage! Det var som om i den første halvdel af filmen, at den misere der er Star Wars 1-3 blev vasket bort, og jeg tænkte at denne film virkeligt var A New Hope — for Star Wars.

Og væk var plastikfølelsen fra 1-3; syveren føltes virkelig. Virkelig virkelig. At der så køres løs i arketyper: det forventer vi jo for pokker, af Star Wars. Og genbrug dem endeligt. Det er det de er der for. Jeg tænkte indimellem undervejs, at scener mindede om et Bioware-spil; og det skal tages som en ros, både til The Force Awakens, Bioware og RPG-spilgenren.

At Han måtte dø; det er buhuuu, men fantastisk at vi fik muligheden for at se det. Og hvem skulle for små 40 år siden have troet at hans død skulle blive nærmest en parallel til Obi-Wans?

Castet elsker jeg; fra starten ramt lige på kornet med Max von Sydow, som jeg altid har haft svært ved at skelne fra Alec Guiness, og nu var han så pludseligt der, i en rolle der lignede uden jeg nogensinde helt fandt ud af who the fuck han var; men no matter. [Sidetrack: ser lige at han har en rolle i Game of Thrones S6E1, som hedder Three-Eyed Raven; uhadada]

Men mest af alt elsker jeg selvfølgeligt Rey. Kan man andet? Og er hun ikke det største naturtalent inden for Kraften, ever? Og ja, jeg taler større end Anakin!

Det var så lidt what the fuck!! at se Adam Driver fra Girls som Kylo Ren, men på den gode måde, han fungerede fint som Han & Leias forsømte barn på gale veje.

Selv BB8, som jeg til at starte med var særdeles skeptisk i forhold til, endte jeg faktisk med at komme til at holde af. I hvertfald til en vis grad.

Jeg er fuld af beundring for hvad J.J Abrams har gjort; nogle vil måske sige at det var et sikkert valg at lave den på denne måde, jeg synes nu det krævede mod. Den står for mig mindste som den tredjebedste film i serien, umiddelbart, kun overgået af Empire Strikes Back og A New Hope.

Men det kan selvfølgeligt ændre sig efter hvad efterfølgerne giver / gør. Lige nu kan jeg ikke vente på 8'eren. Bliver nok nødt til at se The Force Awakens igen, snart.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 19. februar 2012

Opvarmning til Mass Effect 3

2 kommentarer
Efter at jeg i går fik gjort en ende på Alduins hærgen i Skyrim, tænkte jeg at det måtte være tid til at kaste mig over Mass Effect. Ikke for det, der er meget at gøre i Skyrim endnu, og jeg vender også tilbage...

Men nu er Mass Effect 3 på trapperne - et spil fra mit favoritfirma, BioWare. Og med skam at melde har jeg (ikke før) prøvet de tidligere. Det har den ældste imidlertid - jeg købte 2'eren tidligere, dengang med planer om selv at spille det, men det overtog han hurtigt - og skræmte mig lidt væk, selvom han var vild med det.

Men som han viste mig det fremstod det mest som skydespil, og det skuffede mig. Men nu forstår jeg, at det blot var fordi det var der han lagde sit fokus.

For jeg kom i gang med Mass Effect (altså 1'eren) igår - og allerede ved karakter genereringen fik jeg gåsehud. Det er altså fedt med et spil hvor historien er i højsædet - her er der tale om gedigen Science Fiction.

Grafikken er så allerede lidt bedaget - 1'eren er fra 2007 - og det mærkes selvfølgelig når man kommer lige fra Skyrim. Men det gør ikke noget når musikken spiller.

Jeg er så lidt spændt på hvor længe jeg er om spillene - jeg var lidt skuffet da den ældste "allerede" havde klaret de første efter 20-30 timers spil hver. Det er lidt lidt for et rollespil, synes jeg. Muligvis med tanke på Baldurs Gate 2, som jeg såvidt jeg husker spillede i mange måneder før jeg var færdig med hovedhistorien.

Men samtidigt er det måske meget rart - muligvis er det så lidt mindre episk i størrelsen, men mere overskueligt. Det har ihvertfald gjort at jeg tør kaste mig ud i at prøve at gennemføre inden 3'eren kommer.

Og det er vist meget god idé at få spillet de første først - man kan føre sin karakter videre, og valgene i tidligere spil, har indflydelse på historien senere (lærte jeg af @stagen).

Hvis man vil følge mig (og min Jane Shepard) kan man få Mass Effect 1 her, direkte download - den står pt til kun 49 kr?! - og Mass Effect 2 her.

Og så lige en trailer til 3'eren - den så jeg i biografen den anden dag. Det er første gang jeg ser reklame for computer-rollespil i biograf. Cool!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 18. december 2011

På eventyr i Skyrim

2 kommentarer
Jeg gav (på vegne af min mor) den ældste computerrollespillet Skyrim i fødselsdagsgave (det fulde navn er egentligt The Elder Scrolls V: Skyrim...).

Og det har han så været ret opslugt af siden. Han har også prøvet at lokke mig til det - men jeg var skeptisk. Det er et første-persons spil, og det har aldrig været min kop te. Men for en uges tid siden fik han mig alligevel overtalt til at lave en character, og jeg spillede en smule.

Jeg var ikke solgt - det der første-persons hejs var ikke mig. Men jeg kunne da godt se at det kunne være interessant, og rollespilsdelen ville jeg ihvertfald gerne udforske lidt mere. Så jeg lovede at give det en chance.

Screenshot fra hvor jeg, Whizz, er, netop nu - på vej til næste eventyr!
Det har jeg så gjort de sidste par dage - og jeg er helt solgt. Mest af alt på udforskningsdelen - det er så vanvittigt flot lavet, at man bare kan gå og nyde landskaberne. Hvis vejret ellers er til det, og man ikke befinder sig midt i en snestorm.

Jeg har det sådan med det, at det minder mig om, da jeg som 11-årig stiftede bekendtskab med en Colossal Cave Adventure variant i 1980. Og pludselig opdagede en ny verden.

Rollespilsdelen / historierne er hæderlige, men når nu ikke op på niveau med BioWares bedste spil (som Baldurs Gate / Neverwinter Nights / Dragon Age) - ihvertfald ikke hvad jeg hidtil har prøvet. Men oplevelsen, stemningen, realismen - det er fedt!

Så det bruger jeg en del tid på de her dage - meget længe siden jeg på den måde er blevet suget ind i et spil. Så hvis nogen mangler en julegaveidé - eventuelt til sig selv - kan det altså anbefales, til de som er til eventyr i det fremmede.

(Jeg har endda nu bestilt et gamer-headset, så jeg kan får lyden i surround, for den perfekte stemning - og så man kan høre når man bliver angrebet bagfra. Det kan ellers være et problem i første-person, har jeg fundet ud af!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 26. august 2009

Udenlandske aktier

Ingen kommentarer

Idag var noget nyt for mig - jeg kom til at købe nogle amerikanske aktier. Nærmere bestemt i Electronic Arts. Egentlig ville jeg jo have købt i BioWare, fordi jeg er så fucking spændtpå den kommende Dragon Age: Origins.

Men da jeg undersøgte BioWare nærmere, fandt jeg ud af, at de var opkøbt af Electronic Arts for nogle år siden. Så det er en lidt mere spredt investering, end jeg egentlig ønskede, men hvad pokker.

Så må man også sige, at det er en aktie der er en del i bund, og lader til at have været det noget tid - ret mærkeligt egentligt, jeg ser den klart som undervurderet. Og med en en dollar der stadig er lav, er det vel noget af et bargain.

Det var så en større investering end jeg plejer (og nej, jeg har ikke de helt vanvittige midler, min einversteringer er ret små, men i firmaer jeg tror på og kan lide. Gnerelt. Og jeg har haft lidt Midas touch de 10 måneder jeg har leget med det), men det var ligesom nødvendigt for at det kunne betale sig; der er væsentligt større kurtage med videre på udenlandske aktier.

Pengene fik jeg så fra salg af nogle af de danske aktier jeg har samlet op over de sidste måneder - hvilket også er en første gang, ellers har jeg kun købt.

Wheeling & dealing, indeed!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 10. august 2009

Nu ved jeg vist hvad jeg laver til vinter

Ingen kommentarer

Yummy. Jeg har ikke holdt mig særlig opdateret på spilfronten på det seneste - men jeg kom i dag til at kigge nærmere på et brev fra BioWare, mit absolutte favorit spilfirma (som har leveret RPG klassikere som Baldur's Gate og Neverwinter Nights serierne).

Som reklamerede lidt for spillet Dragon Age: Origins. Til at starte med havde jeg lidt svært ved at finde rundt i det, og finde ud af hvad det gik ud på. Men jeg fandt så ud af, at det er et RPG i stil med Baldur's Gate, bare opdateret, mere dystert (voldeligt?) - men med det samme fokus på historier, sideplots og ændringer i historie i forhold til egne valg.

I modsætning til Baldur's Gate og Neverwinter, som var baseret på henholdsvis AD&D 2nd ed og D&D 3.0 er Dragon Age deres eget system. Hvilket vel også et sted giver dem friere hænder i forhold til hvor langt de må gå, volds- & sex-mæssigt. De lyder ikke ligefrem som om de regner med at spillet vil få en rating, som siger det er egnet for børn. (Efter at have fundet logoet her, kan jeg se det lader til at blive 18+)

Fra hvad jeg indtil videre har læst og set, bliver det fedt.... så fedt. Mit yndlingsspil til PC - måske bortset fra Civilization - er Baldur's Gate II - Shadows of Amn. Hvis de kan lave noget der bare måler sig lidt med oplevelsen af at spille det spil, vil jeg være lykkelig. Men jeg har faktisk forhåbninger om at de overgår det med den her.

Man kan blandt andet læse et preview her.




Ceterum censeo Facebook esse delendam.