I løbet af i dag (det vil sige i går) og vi fortsætter nok i morgen (det vil sige i dag) har jeg og ungerne spillet Monopoly. Som jeg stadig tænker på som Matador, for det er jo nogenlunde det samme.

Helt hyggeligt med sådan noget gammeldags familiebrætspil med terninger. Men det er lidt uhyggeligt, for den yngste vinder stort.

Han har ikke ganske meget styr på spillets taktiske sider - men han er den der er endt op med flest serier, og vi (jeg og den ældste) lander hele tiden på hans bebyggelser. Selv lander han let og elegant på Chancen og Prøv Lykken midt i vores serier, hvor han hele tiden vinder i Lotto eller får penge tilbage i skat.

Yderligere penibelt bliver det, at han har forelsket sig i den lilla farve pengesedler, og ikke vil gå af med dem - så nu har han alle 500.000 lapperne i spillet (de største sedler er 5 millioner). Og sidder og kaster dem op i luften og råber henrykt: "Jeg er rig. Jeg er meget rigere end jer. Ikk' os? Jeg er meget rigere end jer!"

Mit største håb er at de begynder at bruge min metroer - jeg har fået alle fire, men gider de lande på dem? Næh...

Og er så tilgengæld ret nervøs for, at den yngste begynder at plastre ejerlejligheder på sine grunde - han har heldigvis ikke haft lyst til mere end et par stykker ind til videre, men det kan pludseligt vende. Og han har råd til dem!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.