Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten lyd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lyd. Vis alle opslag

tirsdag den 7. august 2012

Pludseligt problem med lyden i Google Chrome?

Ingen kommentarer
Det havde jeg ihvertfald - ingen lyd fra YouTube eller OL-streams.

En søgning ledte mig til denne tråd - den er ret lang, men essensen er, at Adobe tilsyneladende har lavet en bommert i seneste opgradering af Flash. Og da Chrome af sig selv opdaterer Flash er det sandsynligvis det der er sket. Derfor kan du stadig have lyd i andre browsere, da de ikke automatisk opdateres. (Og jeg vil altså råde til ikke at opdatere før Adobe har fundet en løsning.)

At finde en måde at omgå denne seneste, dårlige, Flash krævede noget gravearbejde i tråden, men jeg fandt et tip som virkede. Så jeg bringer det lige her, da det var svært at finde, men credit bør egentligt gå til Kory A.
Gå til chrome://plugins (altså skriv det i adresselinien)
Klik på +Details i øverste højre hjørne.
Kig på Flash-filerne:
- den ene er version 11.3.31.222, andre to er version 11,3,300,268
- Disable/deaktiver den med version 11.3.31.222
Genindlæs indholdet som ikke virkede - forhåbentligt virker det nu!
Det var så lidt :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 29. september 2010

Jeg hader den slags

Ingen kommentarer
Jeg har siddet en del af aftenen og undret mig over nogle pibende/fløjtende lyde som indimellem dukkede op.

Og jeg har spekuleret på, om jeg har haft noget siddende næsen, som har givet mig en dårlig vejrtrækning, uden jeg rigtigt har kunnet mærke det - og har af samme grund gået hårdt til mine næsebor i forskellige former for forsøg på udrensninger.

Og har troet at naboerne har fået undulat eller kanariefugl. En tanke som har irriteret mig grænseløst. Og er der iøvrigt ikke noget med at sådan nogle fugle skal sove om natten - så hvorfor bliver den ved at larme?!

Fik så opklaret det for lidt siden - da jeg blev bekymret for at det var noget i min monitor der kom med lydende, og jeg et kort øjeblik troede at den var ved at bryde sammen.

For det kommer jo - ganske dæmpet - fra højtalerne. Det er åbenbart en (meget diskret) ambient baggrund til et eller andet @^!#¤& spil en af ungerne har haft kørende. Som ikke kan finde ud af at lukke ordentligt ned for lyden når det ryger i baggrunden.

Jeg kan godt føle mig lidt dum over at være blevet snydt på den måde. Især da jeg svagt erindrer at det vist ikke er første gang.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 5. juni 2010

Summende fluer

2 kommentarer
Jeg har lige set det sidste kvarter af 1. halvleg i opvarminingskampen mellem Sydafrika og Danmark.

Og det virker altså lidt uheldigt - for åbenbart er fodboldmoden i Sydafrika, at tilskuerne render rundt og blæser i nogle meget lange horn.

Og de lyder allesammen cirka ens - og når en masse tilskuere gør det på samme tid, gennem hele kampen - ja, så lyder det altså som om en kæmpe flok fluer summer konstant.

bzzzbrrrbzzzbrrrrbzzzzzbrrrrbzzzbrrrrbzzzbrrrrbzzzbrrrr
Og det er for det første irriterende. For det andet søvndyssende (det er det jeg har set af kampen så i øvrigt også).

Men for det tredje synes jeg det er et lidt trist (lyd)billede, det underbevidst vil give til omverdenen - at Afrika er der med de summende fluer. For det passer vel meget godt ind i billeder vi har i forvejen, og de vil så bare blive forstærket nu.

Så jeg ville godt nok have ønsket de kunne have fundet på noget andet. Både for min (det er dødirriterende) og Afrikas skyld.

[Opdatering]: Nå googlede det lige. De hedder åbenbart Vuvuzela-horn, og det er ikke kun mig de irriterer.

[Opdatering 2]: Læs også om de alvorlige taktiske konsekvenser af vuvuzela-hornene.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.