Leoparddrengens
Public Key

mandag den 13. juli 2009, kl. 19.25

Min første computer


Det tidligere indlæg fik mig til at tænke på, at jeg bør få beskrevet min første computer for eftertiden. Det vil sige, egentlig var det min far, som købte ZX81'eren, men da han senere opgraderede til en ZX Spectrum overtog jeg sinken, så det var også min første.


I sig selv havde ZX81'eren kun 1KB hukommelse, men den udgave min far købte var der en udvidelse, så den kom op på 32KB. Desværre var det en udvidelse en eller anden elektoniknørd selv havde bygget; og han burde nok have koblet en kondensator eller noget på, for hvergang køleskabet gik igang genstartede computeren.


Mindre sjovt, når man ikke bare kunne gemme hele tiden - det tog nogle minutter at gemme et program på tilkoblet båndoptager; så den blev smidt ud. Efter noget tid købte han så en autoriseret 16KB udvidelse.


1KB er altså 1024 bytes, og svarer ca til hvad der kan stå på en tætskreven A4 side. Hvis man køber en computer idag, vil den ofte have 3GB - det er 3 millioner gange så meget som 1KB - så der er sket noget siden.


Computeren kunne sætes til at køre i 2 hastigheder - fast og slow. Fast var jo en hel del hurtigere end slow; ulempen var så, at for at opnå denne hastighed blev opdateringen af skærmen (dvs det tilkoblede TV) slået fra, så der var sort skærm imens. Så det gik ikke til spil, men var udmærket til udregninger. Så kunne man iøvrigt også bruge skærmens hukommelse imens, den blev jo ikke brugt til andet.


Tastaturet var ikke et tastatur, men en plastikoverflade som man trykkede på. Kontakter under plastikken registrerede så trykkene (efter nogle forsøg). Det var ikke en computer man havde lyst til at skrive lange romaner på - men det var så iøvrigt også urealistisk.


Med alle dens begrænsninger lærte jeg utroligt meget af den. Jeg må dog sige, at det er dens efterfølger, ZX Spectrum, som altid vil have den største plads i mit hjerte.


Der findes en del emulatorer, jeg fandt lige en online en her, hvis man har lyst til at prøve den...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

6 kommentarer:

catman sagde ...

Åh retrosnak når det er bedst. En ZX Spectrum var selv min første computer (hvis vi lige ser bort fra Pong maskinen med strygejernsjoystickene). Arvede den fra min bror da han flyttede hjemmefra.

Det klassiske viskelæder tastatur, den mærkelige kombination af piletaster der sad på 6,7,8,9 som man så kunne spænde et lille joystick henover og så de evindelige lækre spil, hvor det vigtigste var gameplay og ikke så meget andet.

Overvejer at tænde op for Manic Miner bare for at mindes :)

Leoparddrengen sagde ...

Er helt enig, efter min mening gjorde begrænsningerne på den maskine, at nogle af de bedste spil ever er lavet til den.

Manic Miner/Jet Set Willy som de ultimative platform spil før genren havde et navn; Ultimate spillende, Lords of Midnight/Doomdarks Revenge, Psytron; i det hele taget næsten alle Beyond spil. Utroligt hvad der kunne presses ned på 48K.

Der var jo en evindelig strid mellem C64-drengene, og os Spectrum brugere; og i dag er det mest C64'eren der huskes. Men jeg vil til enhver tid hævde at de bedste spil blev lavet til Spectrum'en (gammel kærlighed ruster ikke sådan lige...).

Jeg endte endda med at have en C-compiler til Spectrum'en. Den tog selvfølgelig en evighed at load'e, og når den først var inde var der ca lige hukommelse nok til at lave et "hello world"-program. Men så havde jeg da også prøvet det :)

Min Spectrum virker iøvrigt også endnu; det er kram! Men der er selvfølgelig heller ikke nogen bevægelige dele (bortset fra viskelæderet...)

Faktisk skal jeg nok huske at bevare et analogt fjernsyn, også efter det hele slår om snart - ellers kan man jo ikke koble den til mere!!

catman sagde ...

Nu må jeg så erkende jeg som sådan vil vælge den ene fremfor den anden. Da min Spectrum desværre afgik ved den sørgelige død af en strømforsyning der røg, købte vi en C64 og den har jeg nu også nydt rigtig meget.

Den dag i dag har jeg stadig min C64 der virker fint, med diskettedrev og det hele. Har også en del andre retromaskiner jeg har fundet på diverse loppemarkeder (sørgeligt at tænke på en hel del er endt sine sørgelige dage på en losseplads)

Men lige præcis en spectrum har jeg desværre ikke, snøft, hulk, misundelse...

Atic Atac, Jetpac & Psst blev også spillet meget :)

Leoparddrengen sagde ...

Det skal så være dig tilgivet med dit C64 overløb :)

Atic Atac og Jetpac var fra Ultimate, så de hører under dem jeg kalder Ultimate-spillene (endda med en stavefejl før, flot :) ). Psst tor jeg ikke jeg kender?

Der var iøvrigt også en meget sjov klon af nogle af Ultimate spillene, som hed Rasputins Revenge - hvis jeg husker rigtigt var det de samme folk som lavede Tir-Na-Nog.

Jeg ved ikke om du kender denne emulator:
http://zxspectrum.net/index.html
?

Der er ikke så mange spil, tilgengæld er det instant gratification. (Man skal selvfølgelig finde ud af keybaordet...)

Fik da lige et hurtigt spil Jet Set Willy :)

Og til udenforstående: nej, der er ikke noget galt med din skærm, eller emulatoren. Farverne skal være på den måde!

catman sagde ...

pssst var nu ellers også et ultimate spil http://en.wikipedia.org/wiki/Pssst

jeg kendte ikke den side, lækkert man har lavet en java client til emuleringen. Tilgengæld kan jeg anbefale http://retrospec.sgn.net hvor der er flere opdaterede udgaver af de gamle spil både grafisk og lyd er blevet forbedret en del

Leoparddrengen sagde ...

Ah, jo, så har jeg prøvet Pssst.

Tak for link, jeg checker det ud. Men håber nu ikke på for meget opdatering... ;)