De seneste dages vejr, og historierne fra Bornholm om PMV'er der kører fast, og jordemødre der må ud på ski, får mig helt til at tænke på spillet Midwinter.
Det var et af de første spil jeg købte, da jeg købte min egen første PC, sammen med Wing Commander (og Civilization kom først til senere, jeg huskede forkert da jeg skrev om Wing Commander).
Manden bag var en af mine store helte, Mike Singleton, som 4-5 år tidligere lavede nogle af de absolut bedste spil til Spectrum'en, nemlig Lord's of Midnight og Doomdarks Revenge. Så det skulle jeg jo have!
Spilmæssigt var det nu ikke helt så godt som Spectrum-spillene (men dog ganske fremragende!), men det havde meget af det samme, først og fremmest en - for tiden - enorm verden at udforske.
Spillet foregik på den tilfrosne ø Midwinter, et af de sidste beboelige steder på jorden, efter at en atom-vinter havde sat ind. Men en fascistisk inspireret despot var ifærd med at tage magten, og spilleren skulle ved hjælp af en lille gruppe frihedskæmpere prøve at forhindre det.
Ved at prøve at få flere af øens beboere på ens side, og så iøvrigt lægge sig i baghold og prøve at forhindre fjendens forsyninger i at nå frem.
Transporten rundt foregik enten i en form for snetank, på ski eller med drageflyvning. Jeg bliver simpelthen helt nostalgisk nu hvor jeg har lavet koblingen. Jeg må se at prøve at udnytte det der virtuelle PC lidt mere, og fremfinde nogle af de gamle spil!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
2 måneder siden
2 kommentarer:
Minder mig om Arcticfox fra '86: http://www.youtube.com/watch?v=pPsOOYZs7Bg
Det kan jeg godt forstå, ihvertfald udfra spilbeskrivelsen på Wikipedia (kender ikke selv spillet). Tilgengæld synes jeg egentlig ikke den video du linker til minder så meget om (den minder mig mere om de første tank-spil på Spectrum og Commodore).
Under alle omstændigheder er det nok ikke fordi kørslen i sne-tank er så unik for Midwinter - det hjalp dog med kombinationen: at der også var ski & drageflyvning - det ekstra lag kom af, at de mange bipersoner havde forskellige personligheder, og venskaber, så for at få dem på ens side var der forskellige tilgange der var smartere end andre.
Det var sådan en form for first-person shooter kobineret med adventure kombineret med (primitivt) rollespil. Og i det perspektiv kan man også finde linket til Lords of Midnight og Doomdarks Revenge.
Men hvor er det dog godt at kunne sidde og blive nostalgisk :) - tak for henvisning til Arcticfox.
Send en kommentar