Jeg har godtnok haft gigantiske tømmermænd i form af hovedpine i dag. Hvilket jeg først konstaterede da jeg vågnede ved 12-tiden. Og iøvrigt opdagede at jeg så ad helvede til. "Nå, men har jo heller ikke linser på," tænkte jeg.
Men det havde jeg nu - katteøje linser. Husker ellers at jeg tænkte på, at jeg skulle have dem af da jeg var kommet hjem, men så langt nåede jeg altså åbenbart ikke.
Så af med dem, og atter ind i seng, i håb om at jeg vil have det bedre når jeg engang vågnede igen. Men nej, da var tilstanden blot forværret, kunne se endnu mindre, og jeg var mega-sulten uden vilje til at lave nogen form for mad.
Nu er tilstanden efterhånden ved at stabilisere sig. Jeg fik lavet en større omgang tortelini og har fået væskebalancen mere på plads. Men føler mig bestemt ikke i stand til ret meget.
Og det underlige er, at jeg egentligt ikke synes jeg drak galt meget i går, bortset fra at jeg drak en hel del vand, men det plejer da ikke at skulle give tømmermænd?! Den eneste forklaring jeg kan finde på - og den tror jeg så tilgengæld også er rigtig - er at det er passiv rygning fra Amigo. Jeg kan stadig huske min forbløffelse over hvor meget jeg kunne drikke uden tømmermænd, da jeg første gang holdt op med at ryge.
Og jeg kan også endnu engang ærgre mig over at mit stamsted altså er et af de eneste tilbageværende steder man kan ryge - når jeg selv er holdt op. Men er jo også godt klar over, at stedet næppe ville være det samme, hvis der ikke netop var den rygning.
Så - man kan ikke både blæse og have mel i munden, er vel det man må frem til. Men mit hovede synes ikke rigtigt at det kan være rigtigt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar