Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Ashes to Ashes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ashes to Ashes. Vis alle opslag

torsdag den 15. april 2010

Aske til aske?

Ingen kommentarer
Hele ugen har jeg gået og været lidt irriteret over jeg har kunnet lugte røg og aske i min lejlighed. Lidt min egen skyld, da jeg i nattens anledning forleden lod en gæst ryge. Ellers er det måske sket 2 gange i de sidste 3 år, at nogen har tændt en smøg herhjemme.

Og når det ikke er noget der sker normalt, hænger det virkelig ved bagefter. Så jeg har virkelig luftet meget ud i løbet af ugen - også i anledning af vejret - og jeg syntes da også det var ved at forsvinde.

Så var vi ved min mor i aften, og vi kommer hjem - jeg har efterladt vinduerne åbne - og jeg synes der lugter helt vildt af aske. Meget mere end før - men lidt anderledes.

Og først forbander jeg de par smøger der blev røget her den anden dag langt væk, så tænker jeg at det også kan hænge i tøjet fra min mor (det er ganske normalt) - men det er altså i lejligheden. Men så kommer jeg i tvivl - for det kan vel faktisk også være en hilsen fra Island, fra Eyjafjallajökull.

Ikke til at vide - men man kan jo hurtigt blive aske-fokuseret disse dage. (Iøvrigt - mit indlæg den anden dag - det handler altså om et muligt/sandsynligt udbrud på Katla, ikke de her småting vi er vidne til i øjeblikket.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.