Jeg havde pudsigt nok tænkt at skrive en del af denne historie i forvejen, men en aktuel historie giver den så et lille twist.

Den egentlige historie er om hvor farligt et rygestop kan være. Ikke at jeg er imod rygestop, tværtimod, jeg er stadig ganske lykkelig for mit eget.

Men min bror har også forsøgt sig. Han kom fro efterhånden en del år hjem fra Thailand, hvor han åbenbart pludseligt havde fået det særdeles dårligt efter for mange dages røg & druk. Så dårligt at han havde besluttet sig til at kvitte smøgerne med det samme.

Og det gik jo også meget godt - han kan dog godt lide sine stoffer, så han kørte den på tyggegummi. Noget jeg ellers ikke vil anbefale, men jeg var efter mit eget først rygestop selv faldet i igen, og var ryger på lavt blus på det tidspunkt - så jeg var måske ikke den rette at tage imod råd fra.

Men det gik så storartet at et par af hans (og mine) venner, et bøssepar også bestemte sig for at kvitte. Og det var jo altsammen meget fint.

Og der gik vel ca 3 uger hvor de alle var røgfrie. Men så fandt en af bøsserne ud af, at sådan noget som cigarer, cerutter etc ike rigtigt talte, fordi det var jo kun noget man gjorde ved særlige lejligheder. Og fandt ud af, at han godt kunne lide cigarillos.

En uges tid efter var der jo en ny særlig lejlighed, og den var hans mand også med på. Og et par uger efter igen var min bror på besøg, og han kunne jo godt se fornuften i det der cigarillos princip, for det er jo ikke noget man sådan ryger til daglig.

Men der er jo det ved den slags særlige lejligheder, at de har det med at formere sig, og blive til flere og flere. Og efterhånden var det jo for ingen af dem et spørgsmål om der nu var en særlig lejlighed den dag, men om hvor mange særlige lejligheder dagen indeholdt.

De var naturligvis stadig allesammen ikke-rygere, puha - det der med at være ryger var de jo så glade for at være sluppet fra at være, men derfor behøvede man jo ikke at blive fanatisk.

Idag en del år efter, er de allesammen rygere - også selvindrømmet. Jeg tror nok ihvertfald en af bøsserne er gået på cigaretter igen, men de øvrige holder ved cigarillosen - jeg tror mest fordi det at gå tilbage til cigaretten er for meget indrømmelse af nederlag. (Iøvrigt også noget jeg kender - i mine hårde rygerdage var jeg King's (uden filter, dengang de kun fandtes i hvis) ryger, men efter mit første stop begyndte jeg på filter (fordi man kunne få dem i 10-styk, og så kunne man bedre lyve for sig selv.)

Problemet med det er jo bare, at det stinker helt vildt, når der nærved kæderyges af de der latterlige tingester - langt mere end for almindelige cigaretter. Og så er det også langt, langt mere skadeligt. Så det er et rygestop, hvor jeg vil hævde at det havde været bedre hvis han aldrig havde forsøgt sig!

Men så den historie, der er lidt apropos idag, handler også om rygning og koblinger - og en form for forsøg på rygestop. For arbejdstilsynet (hvem rygeloven hører under) får nu sat stopper for kagespisning i rygerum på plejehjem. Man må gerne drikke kaffe og spille billiard, men at spise kage er forbudt-forbudt.

Logikken i loven er åbenbart, ifølge sundhedsministeren, at hvis mad tillades i sådan et rygerum, får det for meget karakter af egentligt opholdsrum - og det er jo ikke meningen, for sådan et rygerum er det sandelig kun meningen man er de 7 minutter i, det nu engang tager at ryge en smøg.

Og det tjener bare til at illustrere, hvor absurd forsøg på adfærdsregulerende lovgivning ender op med at være.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.