Om lidt tager jeg ud til min bror for at se Paris-Roubaix. Det er ganske vist ikke min favoritklassiker, det må nok være Flandern Rundt. Men afhængigt af børnesituationen plejer jeg altid at se et af løbende ved ham, og altså således også i år; hvilket så også plejer at resultere i at jeg får indtaget noget hash.

Så hvis jeg skriver tåget senere, er det (sandsynligvis) årsagen.

Som opvarmning har jeg så lige set Jørgen Leths dokumentar Stjernerne og Vandbærerne. En ret fascinerende sag om Giro d'Italia 1973 - og man forundres på en gang over hvor meget der er forandret, og hvor meget der er det samme. (Man kan måske synes det er underligt jeg ikke varmer op med En Forårsdag i Helvede, som jo netop handler om Paris-Roubaix - men det kan blive for mange brosten, og så har jeg iøvrigt set den nogle gange før.)

Og så håber jeg Cancellara kan gentage kunstsykket fra Flandern (som jeg jo ikke så) - for ham kan jeg altså meget godt li'.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.