Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 11. februar 2010, kl. 21.48

Glatføre

M's historie om snefald i går, kombineret med nyligt indslag i TV Avisen om snekæder til sko, fik mig til at tænke på en histore fra skoletiden.

Og min ældste fandt den ganske underholdende da jeg fortalte ham den fornylig, så hvorfor ikke også her:

Det har været i 9ende klasse, om vinteren. Vi havde fysiktime, hvor vi skulle prøve at puste glas. Og problemet er jo så, hvad prøver man at puste?

Well, jeg besluttede mig for at prøve at puste en hash-pibe til min bror, som (også) dengang indtog en del af stoffet. Og der kom da også noget ud af det, som med lidt god vilje kunne forestille at være en pibe - men altså langtfra så checket som den jeg har fundet som illustration.

Da der så er frikvarter kommer jeg ud på den forhøjede gårdsplds. Pas på, råber nogle af mine klassekammerater, der er skide glat!

Men for sent, jeg var allerede trådt ud på det forræderisk godt skjulte glatte område, som jeg ihvertfald slet ikke havde set, da jeg gik og beundrede glas-piben.

Og jeg satte en vild dans ind, for at prøve at finde fodfæste eller balance: en ulige kamp, som dog bølgede frem og tilbage - til tider troede jeg var lige ved at være der, men så måtte min ben gå som trommestikker igen - til det endte med at jeg endte hårdt med ryggen i den isbelagte flisegård.

Mine klassekammerater grinede & jublede over showet, som havde varet væsentligt længere end sådan noget normalt ville.

Selv var jeg lykkelig: Piben, råbte jeg triumferende, mens jeg holdt den sejrrigt i luften fra mit vandrette leje, jeg reddede piben!


Dette gav selvfølgelig ikke mindre moro. Jeg fik kravlet ud fra det glatte område, og op og anbringe piben i sikkerhed i min skoletaske.

Og det var så sådan set enden på glatføre historien. Bortset fra - du er måske nysgerrig efter hvordan sådan en glaspibe fungerede? Det er jeg sådan set også - og skal jeg være helt ærlig tror jeg slet ikke det ville gå, glasset ville bare smelte eller sprænges.

Men jeg ved det ikke - for den lå ikke så sikkert i min skoletaske. Da jeg kom hjem var den knækket under vægten af bøger. Hvilket vel egentligt ikke var så mærkeligt. Men lidt dumt...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

2 kommentarer:

M sagde ...

Hehehe, selvom det er tilbage fra du var knægt, så forestiller jeg mig alligevel en bette fyr i leopardkostume...ja, for du var vel ikke allerede iført pletter dengang? Jeg kan godt lide din sætning "til tider troede jeg var lige ved at være der" - man får virkelig indtrykket af, at du har forsøgt at genvinde balancen i flere dage og år:o)
Var din lærer egentlig klar over, hvad det var du pustede?

Leoparddrengen sagde ...

Det føltes ihvertfald som meget lang tid!

Jeg kan ikke hundrede procent sige om jeg sagde det var en pibe eller en hashpibe (til min bror) - men jeg tror egentlig mest det sidste.

(Og jeg kan faktisk heller ikke huske hvad jeg sagde til min søn, da jeg fortalte ham historien - men der tror jeg bare jeg sagde pibe. Mest fordi det kan give uheldige følger, hvis han viderefortæller historien.)