Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 17. februar 2011, kl. 15.58

Libyen og Gaddafi

Da jeg, i starten af det ægyptiske oprør, gættede på Libyen som næste land i rækken, var det først og fremmest baseret på hvor længe Gaddafi (Muammar al-Gaddafi, معمر القذافي) har siddet. Og tilsyneladende ved ingen i danske medier, hvor længe han faktisk har siddet - der bliver talt om "over 30 år".

Men det gør det på ingen måde - han har været i spidsen for landet siden 1969 - altså omkring 42 år, og er dermed den længst siddende ikke-kongelige leder i verden - og en af de længst siddende i historien.

Allerede i 80'erne hvor jeg husker ham fra - og hvor Mubarak kom til.... - havde han siddet længe. Men dengang må jeg sige jeg så på ham med en vis sympati. Ikke mindst fordi han var en af de eneste arabiske ledere som reelt bakkede op om palæstinenserne; og fordi Ronald Reagan hadede ham som pesten. Mellemøstens gale hund, kaldte Ronny-Boy ham, og prøvede at bombe ham i småstykker. Det lykkedes ikke, men Gaddafis 15 måneder gamle adoptivdatter blev dræbt ved angrebet. (Forholdet mellem Reagan og Gaddafi er sammenligneligt med forholdet mellem W. Bush og Saddam Hussein - men i 80'erne var Saddam en af USAs nærmeste allierede.)

Og så opførte Gaddafi sig altid ganske excentrisk, og gav et indtryk som en blanding af en beduin og en rockstjerne - havde Rolling Stones ønsket et nyt medlem, efter Bill Wyman trådte ud, ville Gadaffi have været et genialt valg på bas.

Men - siden dengang er gået 25 år - og det være tid for forandring. Ganske vist husker jeg, at jeg så et interview med Gaddafi for nogle år siden - naturligvis optaget i det beduin-telt han stadig foretrækker - hvor han hævdede at det sandelig ikke var ham der styrede Libyen. Han havde trukket sig tilbage efter ganske få år, og overlod nu styringen til andre. Han kom allerhøjst med at par gåde råd engang imellem.

Men det er vist kun på papiret situationen er sådan. Og selvom jeg et eller andet sted stadig har svlrt ved at droppe min sympati for ham... så må det være tid at sige farvel. Om det så rent faktisk bliver Libyen der er next in line må tiden vise. Der er jo røre mange steder - men jeg tror i morgen vil give et tydeligere billede, efter fredagsbønnen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

8 kommentarer:

spunky sagde ...

er du så færdig 42 år ???? hvor gammel er han .... han må jo næsten være kommet til magten som teenager....

Leoparddrengen sagde ...

Han er født i 1942, så han har været 27 år da han kom til, ved et militærkup.

spunky sagde ...

gad vide hvor længe han holder ...???

specielt hvis han bliver vappet af pinden....

Mubarak er efter sigende alvorligt syg og nægter at modtage lægehjælp fra bl.a. tyskland...

Tunesiens tidligere leder ligger i koma efter et slagtilfælde ...


jeg begynder at se et mønster .... gamle mænd der ikke kan fungere uden magt!

Leoparddrengen sagde ...

Ja, jeg har også overvejet et indlæg om magtens elixir, som man ikke kan leve uden.

Men nu er Gaddafi jo med en alder af kun 68 år endnu en årsunge iforhold til mange af de andre høje herrer i området - så mon ikke han klarer den.

spunky sagde ...

det håber jeg da et eller andet sted ikke at han gør :-D

Leoparddrengen sagde ...

Nja, hvis bare han kommer fra magten må han såmænd gerne leve længe endnu for min skyld.

Jeg synes seriøst han skulle overveje det med Stones - han kan jo gøre audition med Paint It Black, den er også mange arabiske elementer i lyden.

spunky sagde ...

Gadaffi i stones ...... ja hvorfor ikke?

Leoparddrengen sagde ...

Jeg synes faktisk det er en ganske god idé. Gaddafi kan få noget at lave i sit otium, som endda passer udmærket til hans stil.

Og Jagger kan få lov at give Bono baghjul ved rent faktisk at skabe fred & fremgang i mellemøsten, ved at tilbyde Gaddafi en plads, så han kan gå frivilligt med æren i behold.

Og Richards kan sikkert se frem til nogen gode all night sessions med Gaddafi.

Charlie Watts og Ron Wood skal nok finde ud af at indordne sig - det har de prøvet før.