Ja, vi var jo så i FolkeFeries huse ved Marielyst i 10 dage, hvor moren havde lejet sig ind (og, ok, med mig til at betale en del af det). Hun havde allerede indtaget residensen, min bror havde været der med sin del i 3- dage inden.

Og det var nok etproblem, for hun havde allerede - mere end i normal grad - fået sine idéer om hvordan tingene skulle være. Så hendes brug af modalverber - især burde og skulle - kom til at gå mig en del på nerverne. Det kommer de altid til men i år mere end ellers.

Og jeg glemmer hvert år, hvordan det er. Og tænker når ferien nærmer sig, at det da kan være meget fint med hende som en form for aflastning, og så kommer hun lidt rundt, og så ser hun børnene noget mere.

Det sidste er sandt nok, men de ser allerede hinanden en hel del. Og aflastning: nej, tværtimod. Så til næste år gider jeg sgu ikke. Der laver jeg noget igennem længere tid alene med ungerne. Og så vil jeg også satse på noget egoist-tid. Migselv, alene, afsted sydpå (eller øst eller vest). Så kan deres mor også få lov at lave noget med dem, for en gangs skyld.

Det lyder nok lidt bittert, men sådan skal det egentlig ikke opfattes. Alt i alt har det sgu været ok tur, og ungerne har ihvertfald haft det fint. Men jeg har især de sidste 3-4-5 dage gået og sukket efter ensomhed. En ensomhed der er mere komplet end længe, nu hvor børnene sover, og jeg ikke har min mor rendende omkring. Men for alvor bliver det fra imorgen aften, når børnene igen er hos deres mor.

Men ellers et mærkeligt kompleks, Marielyst filialen af FolkeFerie - som vist ikke længere er FolkeFerie men overtaget af et eller andet DanLand eller DanCenter eller sådan. Svært at blive klog på.

Det bærer præg af fordums storhed, men de fleste legepladser er i tydeligt forfald. Stadig bestemt et besøg værd for børnefamilier, men der er noget decline over stemningen. Et omdrejningspunkt er hoppepuden, som børn i alle aldre tiltrækkes af. Og her var der tydelige forskelle: i hele området var tyskere i overtal, men omkring puden viste var det interessant at se, hvordan de store teendrenge, og endda voksne tyskere også ville indtage puden, og naturligvis derved gøre den ubrugelig for de mindre børn. Dog kunne nordmænd også finde på det, men det var vist mest en DAMP-familie.

Selve Marielyst kan jeg stadig godt lide, men vi var lidt for langt fra til bare at gå derind. Det må nok næsten være Danmarks mindst snobbede strandby - og hvis der snobbes, snobbes der nedaf. Jeg kan dog reelt anbefale Lupinen, restaurant ved Lupins Torv lige syd for feriebyen; det er faktisk reelt god mad, til gode priser (især hvis man går efter dagens ret).

Men jeg må ubetinget erklære mig som netafhængig. Jo, jeg kan da godt leve uden. Men det er med en uro i kroppen, og jeg føler mig kun halv - som om jeg mangler en af mine sanser - google-sansen. Og at se dagens nyheder passere forbi, uden mulighed for at kommentere det -PostDanmark Rundt, Pia Kjærsgaards tåbeligheder, andres tåbeligheder, tåbelige kommentarer om World Outgames, tåbelige debatindlæg og læserbreve i Politiken (havde helt glemt de stadig eksisterede), Svend Aukens død og meget mere som nu er glemt - alt sammen måtte det forbigås i tavshed.

Jeg har dog fået skrevet lidt på et fremtidigt essay, som jeg forhåbentligt for færdiggjort og bragt her. Tror nok det skal blive godt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.