Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten øl. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten øl. Vis alle opslag

tirsdag den 5. april 2011

Øllen i Månen

Ingen kommentarer
Tja, reklamen taler vist for sig selv:


(sponsoreret klip)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 12. september 2010

Floss-bomberen

3 kommentarer
Idag kom det frem, at ham bombemanden var på Floss sammen med to andre gæster fra hotel Jørgensen en aften inden sprængningen.

Og bortset fra at jeg synes han har overordentlig god smag i københavnske steder - Floss og Ørstedsparken - overrasker det mig ikke. Faktisk kunne jeg forestille mig at hele aktionen - hvad det så ellers har været - er blevet planlagt inde på Floss. Jeg har jo før slrevet om, at jeg troede stamgæsterne på Floss satser på en magtovertagelse i landet.

Og nu er tiden så kommet. Jeg tror jeg må derind og få en øl eller to, når jeg bliver børnefri. For at sørge for at være på den rigtige side, når revolutionen indtræffer. Og for at høre nyt fra hestens mund. Og for at få et par øl...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 8. december 2009

Mandag morgen - i hovedet på Lars Løkke

Ingen kommentarer
Åh, fuck jeg har ondt i hovedet, altså. Skulle nok ikke have siddet til så sent i nat og drukket billige øl og surfet porno... men havde sgu ikke meget lyst til at gå i seng.
Damn, det er også det der fucking topmøde dér, jeg gider det sgu ikke. Crap. Nå, en lille reparationsbajer og lidt vand i hovedet, og så lige kigge lidt på den tale der. Ach, min stemme. Den er sgu lidt grødet.


Nå, jeg kører den gamle af med jeg er forkølet, den plejer at virke. Hvem ved, måske kan jeg sige jeg har svineinfluenza? Så kan jeg også slippe for topmøde. Arh, nej, det går sgu ikke, jeg er jo vaccineret, så bliver sundhedsstyrelsen sure fordi det giver indtryk af vaccinen ikke virker.


Forkølet er det så, jeg er. Så tager jeg en dag eller to hjemme. Jeg føler mig faktisk også lidt sløj, når jeg rigtigt mærker efter. Udover hovedpinen altså.


Hov, jeg havde jo lovet Gordon at maile den der slutseddel på topmødet. Hvorfor vi skal så meget palaver igennem forstår jeg ikke, når det alligevel er bestemt hvad det ender med... håber krafteddeme han forstår at holde den tæt til kroppen, de bliver fandeme sure i u-landene hvis den her kommer ud i den formulering.


Nå, Dear Gordon, bla bla bla, see attached bla bla, og så vedhæfte. Og så lige finde Gordon i adresseliste, sådan, tryk Send. Hold kæft hvor er det enkelt det der computer.


Hov, Guardian, hvorfor står der det. Hvorfor står der at den mail er sendt til Guardian??  Nej, fuck, altså, Guardian står lige efter Gordon i min adressebog, og jeg er kommet til at vælge forkert...


Nå, ingen panik nu, ringe til IT-afdelingen. "Ja, hej, det er Lars Løkke. Jeg har lige sendt en mail til Gordon Bro... jeg mener til The Guardian, som jeg godt vil have stoppet. Ja, mail adressen er newsdesk snabel-a guardian punktum co punktum uk... Hvad mener i med den er sendt? Der må da være noget man kan gøre? Hvad mener du med at sådan fungerer internettet ikke? Hør her, det kan godt være du tror du er klogere end mig fordi du kan alle mulige fine ord, men du har bare at stoppe den mail, ellers kan du godt kigge efter et andet arbejde fra i morgen. Og det bliver fandeme ikke i det offentlige kan jeg godt fortælle dig. Farvel!"


Åh shit, hvad gør jeg. Connie bliver skidesur, og så bagtaler hun mig i kommisionen. Jeg vidste jeg ikke skulle være stået op.


Nå, nu sender jeg den mail til Gordon og lader som ingenting. Forhåbentlig lægger de ikke mærke til mailen der hos Guardian... de får sikkert tusindvis af mails dagligt, de kan da næppe nå at læse dem alle sammen.


Hold kæft hvor jeg glæder mig til en dag hjemme i morgen. Men nu skal jeg lige have overstået den tale. Sgudda godt man har ministerchauffør i det mindste, tror godt jeg kunne kome til at lave en Engell sådan som jeg har det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 13. september 2009

Mysteriet om de 30 kroner

2 kommentarer
Fin 40-års fødselsdag. Jeg husker det meste. Eller... well... jeg husker noget. Der var hende pigen jeg dansede en del med, som ville have mig til at gå til dans med hende om onsdagen. Og være med i "Vild med dans". Jeg spurgte om man ikke skulle være kendt, så, men det betød åbenbart ikke så meget.
Men hun havde fyr på... fandt jeg ud af efter hun var gået, og da jeg forhørte mig.

Og der var lækker mad. Især noget lam i øl. Eller noget.

Ellers står det hele jo lysende tåget....

Men husker jeg kom hjem. Og husker jeg satte mig ved computeren og knappede en øl op. Og det næste jeg husker er jeg vågner ved computeren, med en helt fuld doven opknappet øl, og jeg vælter ind i seng.

Men nu er jeg så vågnet for alvor. Og ville så lige checke om jeg har fået det hele med hjem. Sko, yes, både udesko og leopardsko. Jakke - yes. Checker indhold - jeg hævede 500 kr på vejen, hvis jeg nu skulle noget bagefter. Kun kr 470- tilbage.

Og så er det jeg undrer mig. Hvad helvede har jeg brugt kr 30 på i min sanseløst berusede gående hjem tur fra Nørrebro? Jeg kan forstå hvis jeg har haft behov for at tanke op, fordi jeg ikke syntes min brandert var gennemført nok (men det var den nu), men hvorfor kr 30... jeg kan trods alt ikke tro jeg havde behov få at købe mere end en øl.

Det er så endnu en af de ting jeg kan få lov til at undre mig over i lang tid fremover. I det jeg ellers næsten har fotografisk hukommelse (næsten sagde jeg!), er det altså nogle gange rart at få lov at glemme. Men det er også underligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 22. februar 2009

Skælv

Ingen kommentarer
Jeg gjorde mig tidligere lidt morsom på islændingenes bekostning, omkring mit køb af øllen Skælv.

Det skulle jeg nok så ikke have gjort - den er simpelthen rigtig god. Den smager stort set som en af mine absolutte favoritter, Brooklyn Brewery's East Indian Pale Ale; og prisen er så lidt i Skælvs favør (BB's plejer vist at koste kr 19 for 38 cl, Skælv er kr 20 for 50 cl), tilgengæld holder Pale Ale'n nogle flere procent. Så det er jo lidt hvad man er ude efter.

Men Skælv har altså bestemt været behageligt bekendtskab, som klart kan anbefales. Man kan iøvrigt læse om bryggeriet på http://www.brugghus.is/. Men lidt imponerende at de reklamerer for websitet på dansk etiket - men sitet findes kun i en islandsk version; ikke dansk, ikke engelsk - kun islandsk. Cool.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nødhjælp

Ingen kommentarer
Har netop købt en islandsk øl i fakta, og til 20 kr for en halv liter (ex pant) må det vist høre under betegnelsen velgørenhed.

Normalt er det jo ikke noget jeg er meget for, men de er trods alt et broderfolk, og jeg har da haft en fin rejse rundt deroppe engang, og så må man jo stå hinanden bi i nødens stund.

Jeg er dog glad for at jeg ikke bare har sendt pengene op, men at jeg har købt et produkt for pengene så de også lærer noget om ansvarlighed.

Nu er jeg bare nervøs for om øllen smager af svovl, ligesom vandet deroppe. Skal nok komme med opdatering når jeg ved hvordan den smager. Skælv hedder den i øvrigt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.