Jeg synes næsten trængslerne i Fukushima er røget helt ud af medierne de sidste par dage. Man kan åbenbart ikke blive ved med at sælge den samme dårlige nyhed, selv jeg ellers synes den er i konstant forandring.
Derfor er jeg begyndt at følge med i japanske medier, hvor de trods alt ikke helt har glemt historien. Ret langt fra, faktisk.
Og her er de seneste nyheder, at havet udfor Fukushima nu viser en koncentration af radioaktivt jod, I-131, på 7,5 millioner over grænseværdierne.
Det er meget! Det er ganske, ganske meget!
Og næsten værre er det, at man samtidigt har målt Cæsium-137 koncentrationer på 1,1 million gange grænseværdierne. I-131 har nemlig en halveringtid på ca 8 dage, hvorfor selv store mængder forsvinder indenfor en overskuelig fremtid. Cæsium-137 har derimod en halveringstid på 30 år, og er dermed ikke sådan til at komme af med.
Og så vil man iøvrigt dumpe lav-radioaktivt vand ud i havet, så man kan få plads til at opbevare det højradioaktive vand. Det har været nævnt i danske medier, men mængden der er tale om er nu lidt højere - man vil dumpe 60.000 ton lav-radioaktivt vand, det svarer til 60 millioner liter. Eller hvad der svarer til 24 olympiske svømmebassiner.
Det siger lidt om problemets omfang, at der er brug for et sådant volumen til opsamling af højradioaktivt vand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
0 kommentarer:
Send en kommentar