Jeg studerede min ældste søn, da han spillede et online multiplayer krigsspil i dag (Battlefield Heroes) - som han iøvrigt er sur over jeg ikke vil spille, men det er bare ikke min stil. (Men mind mig om jeg skal fortælle om engang jeg deltog i noget Paintgun...)
Anyway, i det her spil er der chat mellem deltagerne på holdet. Chat som foregår på engelsk. Og han sad ved gud og tastede løs, jeg tror næsten hurtigere end jeg ville kunne - på engelsk. Som han ikke har nogen forudsætninger for at kunne, udover spil og hvad dertil hører, og så et års engelsk i skolen.
Jeg syntes det var ret utroligt. Ikke at jeg kunne se alt han skrev, men det virkede ret rigtigt. Og selvfølgelig er det nogle begrænsede ordforråd der kræves, men alligevel. Jeg blev sgu lidt chokeret.
(En anden historie er jo så hans udtale - han må jo gætte sig til alle de her ord han støder på i skrift som han aldrig har hørt - og da engelsk jo ikke ligefrem er særlig konsekvent hvad det angår, bliver det nogle gange nogle ret sjove ord, som jeg må vende mange vokaler og kononanter frem og tilbage, for at finde ud af hvad han mener.
Et sted minder det mig lidt om Miss Piggy - som mente hun havde lært fransk fra at læse bagsiden af parfumeflasker. Men jegtror roligt jeg kan sige det har været lidt mere effektivt for min søn.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Viser opslag med etiketten muppets. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten muppets. Vis alle opslag
tirsdag den 15. september 2009
mandag den 24. august 2009
Tankevækkende graffiti

På H.C. Ørstedsvej er en - diskret - grafitti, som efterhånden har været der længe. Og som jeg ofte spekulerer over formålet med: Alle muppets er venstrehåndede, står der.
Og jeg skal gerne indrømme det er ny viden for mig, det er ihvertfald ikke noget jeg har lagt mærke til. Men der er sikkert en meget god forklaring, noget med dukkeførerens stilling eller lignende.
Men hvor kommer behovet for at oplyse resten af verden om lige netop den information fra? Eller er det en form for kode - ligesom i de gamle BBC udsendelser under 2. verdenskrig, hvor der var hilsner til Bodil, Aage og Klaus, hvorefter der blev samlet våben op smidt med faldskærm, eller sprunget jernbaner i luften.
Eller er det en person, som er forudseende og smart nok til at vide, at han/hun kan få andre mennesker som mig til at sidde og undre sig over hvad meningen er - og meningen ikke er andet end vi skal undres.
Og kan man indstille en anonym graffitiskribent til livslang ydelse på Finansloven?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Etiketter:
2. Verdenskrig,
BBC,
finanslov,
graffiti,
h.c. ørstedsvej,
kermit,
muppets,
sabotage,
undren
Abonner på:
Opslag (Atom)




