Fin 40-års fødselsdag. Jeg husker det meste. Eller... well... jeg husker noget. Der var hende pigen jeg dansede en del med, som ville have mig til at gå til dans med hende om onsdagen. Og være med i "Vild med dans". Jeg spurgte om man ikke skulle være kendt, så, men det betød åbenbart ikke så meget.
Men hun havde fyr på... fandt jeg ud af efter hun var gået, og da jeg forhørte mig.
Og der var lækker mad. Især noget lam i øl. Eller noget.
Ellers står det hele jo lysende tåget....
Men husker jeg kom hjem. Og husker jeg satte mig ved computeren og knappede en øl op. Og det næste jeg husker er jeg vågner ved computeren, med en helt fuld doven opknappet øl, og jeg vælter ind i seng.
Men nu er jeg så vågnet for alvor. Og ville så lige checke om jeg har fået det hele med hjem. Sko, yes, både udesko og leopardsko. Jakke - yes. Checker indhold - jeg hævede 500 kr på vejen, hvis jeg nu skulle noget bagefter. Kun kr 470- tilbage.
Og så er det jeg undrer mig. Hvad helvede har jeg brugt kr 30 på i min sanseløst berusede gående hjem tur fra Nørrebro? Jeg kan forstå hvis jeg har haft behov for at tanke op, fordi jeg ikke syntes min brandert var gennemført nok (men det var den nu), men hvorfor kr 30... jeg kan trods alt ikke tro jeg havde behov få at købe mere end en øl.
Det er så endnu en af de ting jeg kan få lov til at undre mig over i lang tid fremover. I det jeg ellers næsten har fotografisk hukommelse (næsten sagde jeg!), er det altså nogle gange rart at få lov at glemme. Men det er også underligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
2 måneder siden
2 kommentarer:
no mystery - et styk kebab indtaget undervejs - en klassiker.
Er jeg ret sikker på det ikke er:
For det første er det faktisk mange år siden jeg har nuppet junkfood på vej hjem. For det andet ville jeg kunne smage det endnu... og det kan jeg ikke. For det tredje kan man vist ikke finde en kebab-pusher på Nørrebro, hvor den koster mere end 20 kr.
Godt forslag ellers... kunne egentlig godt bruge en kebab nu!
Send en kommentar