Du er altså bare så emsigs!

:)

Det er nok rigtigt jeg er lidt emsigs. Jeg må kompensere for manglende tømmermænds på en eller anden mådes.

*Host* her kommer jeg som den strenge danskstuderende, og kan fortælle, at før det engelske s kom ind i det danske sprog, havde vi en stor indflydelse af f.x nedertysk, i form af præfiks .
Alle ord, der begynder me f.x be, de og ge er tyske import ;) - Men det er ikke noget man lægger mærke til idag.

Så mon ikke, sålænge det engelske s bliver brugt rigtigt, at vi kan forvente, at det også vil blive ligeså integreret i det danske sprog, som som præfikset er?

@Erna:

*Host host* - det er selvfølgeligt sandt at danske er et sammensurium af mange sprog, fra den oprindelige plattyske afart af den germanske gren af indoeuropæisk, over fransk, højtysk og engelsk (som vi selv har influeret via vikingerne).

Men jeg mener ikke det er normalt at vi har importeret grammatik og lagt på ord vi ellers opfatter som danske. Men jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Man skal i øvrigt passe på med at sige alle - der er for eksempel ikke noget specielt tysk import over ord som beløjet, dette eller gene ;)

Præfiks er der kun tale om, når der er en selvstændig rod i ordet.
Men de forskellige ord bliver optaget anderledes i sproget.
Personligt tror jeg, at det der er var en taste fejl. Rent hypotetisk, for s står lige ved siden af d på en computertastetur.

Generelt ændrer sproget sig meget, og det er mennesker som i bund og grund sætter normen.

Der er desuden forskel på nedertysk og indoeuropæisk, da de fleste sprog i europa nedstammer fra dette. Hvor imod, at vi om de tyske taler en tid for ca 200 år siden.

Jeg tror at man vælger at bruge de forskellige - henholdsvis danske eller engelske endelser, afhængigt af hvor godt det ligger på tungen.
"Skal vi ud og have en drinks er en fejl" "Skal vi ud af have et par drinks er fint nok". Ellers ville dette udsagn se sådan ud: "Skal vi ud og have et par drinker" :).


P.s jeg er sur gammel mand, når det kommer til ændring af sproget, men jeg har igennem de sidste par år set, at det er uundgåeligt

@Erna:

Ved godt hvad et præfiks er - det var bare ikke det du skrev, så du åbnede en flanke for lidt drilleri :)

Uden at jeg selv ville kunne finde på at bruge det, kan jeg faktisk meget godt lide for eksempel en drinks - jeg tror det er fordi det minder mig om min afdøde mormor, som altid sagde det, når familien var på besøg. (Og så var det noget med en whiskey-sjus, hvor der blev sprøjtet kulsyreholdigt vand i fra sifon). Pudsigt nok var hun engelsklærer...

Er også ret sur gammel mand omkring sprog. Det der irriterer mig mest ved det, er at det smitter. For eksempel denne her tiltagende uskik med at bytte rundt på mistænkelig og mistænksom? Jeg har nogen gange taget mig selv i, at måtte overveje et par øjeblikke hvad der nu var det rigtige, fordi det bliver udvandet i sprogcentret, når andre misbruger ordene.

Men denne her med mørbraderne syntes jeg nu var morsom - hvadenten der er tale om trykfejl, bevidst ordleg eller en der faktisk tror det var korrekt. (Det sidste tror jeg nu heller ikke meget på.)

Det blev også mere provokerende, end jeg ville have det til at være.

Der er jo et mønster i det. Det hed jo også weekend før - altså med et meget udpræget w-udtale, hvor det idag er blevet mere fladt og fordansket. Man kan stadig høre ældre mennesker bruge weekend. (argh den her har ikke fonem-alfabet) - men du ved hvad jeg mener.

Jeg vil sige, at min holdning til sprog har ændret sig i løbet af de sidste par år. Jeg har ikke noget imod indlån - gider da heller ikke være som nordmændene, som opfinder ord. Mange engelske ord er ændringer af latin og græsk, og det passer mig fint.
Men bliver altså vred, når man misbruger det danske sprog, og bruger det forkert. Jf. mistænkelig og mistænksom. Og ja, det værste er at det smitter!