Jeg hader de skifter. Ikke så meget fordi min egen rytme bliver forrykket - for den kommer sig hurtigt. Og jeg kan sådan set godt lide den ekstra times lys om aftenen her på denne tid. (Oktoberskiftet er så en anden sag - og hvorfor det er blevet flyttet en månede er mig en gåde - det føles som et halvt selvmord når man skifter uret dér.)

Men når man har børn - især børn i 3-års alderen er det et decideret helvede. For at forklare dem at det er sengetid, når det tydeligvis er lysere end det skal være, er ikke nemt. Og man er nødt til at få dem i seng dér, for de skal jo tilsvarende tidligere op - og har jo brug for søvnen.

Så der går en uge eller 2 med lange diskussioner og putninger hvergang, og ekstra trætte børn om morgenen. Men hele konceptet er sikkert også opfundet af nogle barnløse økonomer - eller ihvertfald nogen der ikke havde med børn at gøre; det var meget normalt for mænd i fordums tid, siges det - tider man godt nogen gange kan længes tilbage til.

Men med oktober-skiftet lever vi jo på falsk tid i 7 måneder af året - og det får mig så til at undres, hvorfor flytter vi os ikke bare en tidszone, så kunne vi slippe for alt det bøvl?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.