Endte så op med at gå på Amigo igen i aften. Længe siden jeg har været der udenfor fredag/lørdag rutinen. Var hyggeligt, på nær et enkelt bralrende fjols. Og fik diskuteret digitalt tv og diverse film og serier.

Og så var der et kor, som fik syngetid. Lidt for salmepræget for mig. Så da de holdt op satte jeg Like a Prayer på jueboxen. Og så var der pludselig fest. Og jeg dansede rundt selvom jeg bare havde regnet med at hænge i bar. Og var bare i sweatshirt og træningsbukser. Og en af pigerne fra koret var vidunderlig at danse med. Og virkede i det hele taget rigtig, rigtig sød (men meget, meget ung, siger den indre stemme fra den gamle mand også).

Og festen blussede ned efter Madonna (undtagen for den fortabte polak, som vist har levet på Amigo siden i onsdags, og som blev ved med at... danse var det vel ikke, men bevæge sig?). Og jeg snakkede mere digitalt tv og film, til Changes kom på.

Den prøvede jeg så først at få hendes veninde til at danse til. Ved et fucking uheld, jeg troede det var hende (altså min tidligere dansepartner) der sad der, men de havde byttet rundt. Men veninden ville ikke, så videre til den rigtige partner. Men hun ville heller ikke, ville vente til der kom noget ordentligt musik. Eneste minus i karakterbogen, hun kender åbenbart ikke Bowie for godt.

Der kom så "ordentlig" musik senere, og vi dansede igen, og det var stadig freaking vidunderligt. Og hun virker skide sød, og jeg håber alt godt for hende. Og hvem ved, måske møder jeg hende igen en dag.

Men kombinationen af Changes og vores dans (+ de seneste ugers dans) fik mig til at tænke på, at jeg faktisk er blevet væsentligt bedre til par-dans end jeg plejede at være. Hvor jeg kun dansede solo, og nærmest helst ikke ville andet.

Men jeg kan mærke at jeg er begyndt at lære at føre. Hvilket altid har været mig, anarkisten, imod. Men jeg kan mærke at jeg ikke bare begynder at lære det, men at jeg også synes det er interessant. At kunne navigere et andet menneske rundt med små berøringer.

Og jeg gad vide hvad det skal ende med?

Ch-ch-changes...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gik jo på Amigo igen i aften. Selvom jeg må sige jeg overvejede at blive hjemme, men jeg havde sagt at jeg ville komme. Og det skal ikke hedde sig!

Men det var til at starte med en meget død aften, på en eller anden måde. Der var mange mennesker, men ikke meget tryk på. Og jukeboxen var tom, hvilket jo så betød at jeg kunne få mine numre i hurtigt.

Og fint nok, og sådan set ok respons, men stemningen faldt tilbage. Og jukeboxen kørte stadig eget trip. Så jeg måtte hælde nole flere mønter i, og gi' en serie mere.

Hvilket så resulterede i, at en fyr der sad ved et af bordende ville blande sig i den første dans jeg havde puttet på, Like a Prayer. Og det var faktisk herligt, han gav den hele armen, og kunne godt finde ud af det - og det skal være ham tilgivet, at han vist nok prøvede at parodiere mig ind indimellem. Det endte op med at blive en rigtig fin dans os imellem, og han fik vist sit brystparti som var Tom Jones værdigt.

Det er sjældent jeg har stor fornøjelse af at danse med andre mænd, men det her var faktisk en fornøjelse.

Jeg kørste så resten af sættet videre, og så igen stilstand.

Jeg tænkte at det ikke kunne passe at jeg både skulle levere musik & underholdning, så jeg hjemsøgte området omkring baren, hvilket jeg jo ellers sjældent gør. Røg så ind i nogle givtige samtaler, og mindr danse. Men var efterhånden på nippet til at trille hjemad.

Da jeg bliver spurgt af en herre om det er mig der er Leoparddrengen... det må jeg jo tilstå, jeg prøver at placere ham, er det en jeg har snakket med i leopardragten - men jeg kan ikke lige komme på noget.

Han begynder at sige at vi kender hinanden, eller det gør vi egentligt ikke... jeg er på det tidspunkt lidt forvirret. Men det viser sig så at det er Steen AA - en jævnlig gæst her på bloggen, ligesom jeg er fast læser hos ham. Han kom fra Christianshavn med sin norske tidligere logerende - og ville nu se giraf... øh, leoparden. Og så blev stemningen straks noget hyggeligere, som det vist hedder i reklamen.

Det var faktisk særdeles hyggeligt - det er kun anden gang i min tid som blogger, at jeg (mig bekendt) møder en med-blogger. Det er jo interessant at få sat både ansigt og personlighed på de mennesker man på en eller anden måde kender og følger, og samtidig overhovedet ikke kender.

Jeg var lidt ked af at jeg ikke var dansende, og musikken ikke var til det, så det endte med at jeg fik Steen AA til at punge ud med en tier, så jeg kunne få noget ordentligt på. Og så prøvede jeg jo igen, og det blev vist også rimeligt, selvom det ikke var min bedste performance ever.

Men stemningen blev generelt løftet som natten skred frem, og der kom parykbeklædte fødseldagspiger og bedre musik. Og Steen AA var ude og danse til Abba, hvilket han heldigvis ikke vidste det var, for det er han åbenbart allergisk overfor.

Så som det nok kan læses og forstås endte det med at blive rigtigt festligt. Jeg gik da de var ved at lukke - og det skal ikke overraske mig om Steen AA stadig står med Kristoffer (don't ask) på Gl. Kongevel eller Guldregn og diskuterer om det er Kristoffer eller mig som bør tage på Leoparden i Hvidovre og omvende de homoobiske stamkunder dér.

Og nu? - skal jeg vist sove inden jeg overtager børn før tid imorgen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg var ude og gå en tur her til aften. På vej hjem langs søerne, beundrende himlen og i godt humør, fandt jeg mig selv småsyngende Like a Prayer. Og jeg kom til at tænke på, tænk hvis det var Madonna der var død, og ikke Michael Jackson?

De er jo meget samme segment, og har ca samme alder, og har været på nogenlunde lige længe. (MJ startede før, men stoppede reelt også for noget tid siden.)

Og jeg tror roligt jeg kan sige: hvis Madonna skulle dø pludseligt, nu, ville det påvirke mig væsentligt meget mere! Det ville jeg godt nok finde sørgeligt. For hendes musik har jeg altid kunnet bruge til noget, og jeg føler den langt mere som min. Og så glemmer jeg iøvrigt aldrig første gang jeg hørte Like a Virgin - jeg sad på Burger King på Rådhuspladsen/Strøget, og tænkte Wouw! da den kom i radioen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.