Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Michael Jackson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Michael Jackson. Vis alle opslag

mandag den 31. august 2009

Jo, jo, den er skam god nok!

2 kommentarer
Jackson er i live! (apropos kildekritik)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 8. juli 2009

Tænk hvis det var Madonna

Ingen kommentarer
Jeg var ude og gå en tur her til aften. På vej hjem langs søerne, beundrende himlen og i godt humør, fandt jeg mig selv småsyngende Like a Prayer. Og jeg kom til at tænke på, tænk hvis det var Madonna der var død, og ikke Michael Jackson?

De er jo meget samme segment, og har ca samme alder, og har været på nogenlunde lige længe. (MJ startede før, men stoppede reelt også for noget tid siden.)

Og jeg tror roligt jeg kan sige: hvis Madonna skulle dø pludseligt, nu, ville det påvirke mig væsentligt meget mere! Det ville jeg godt nok finde sørgeligt. For hendes musik har jeg altid kunnet bruge til noget, og jeg føler den langt mere som min. Og så glemmer jeg iøvrigt aldrig første gang jeg hørte Like a Virgin - jeg sad på Burger King på Rådhuspladsen/Strøget, og tænkte Wouw! da den kom i radioen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 7. juli 2009

TV kanaler

2 kommentarer
Til daglig er jeg faktisk ganske glad for at leve med husantenne, og kun kunne se de helt gængse danske kanaler. Det afholder en fra at sovse helt ud, og generelt er der da et minimum af kvalitet på en af kanalerne - eller nyheder, som jeg er stærkt afhængig af.

Men en aften som i aften kunne jeg godtnok godt bruge nogle flere valgmuligheder. Det her dødsshow er sgudda værre end en kongelig dåb, helt ærligt?!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 26. juni 2009

I choktilstand

Ingen kommentarer
Kom i tanke om: jeg købte faktisk i 1984 en plade med Michael Jackson, eller rettere The Jacksons; det er den eneste jeg har og det var så en single - og det var først og fremmest fordi den var med Mick Jagger. Jeg var ret meget Stones fan dengang.

Men State of Shock er faktisk et ret sjovt nummer, som man ikke hører så meget længere, men var et pænt hit dengang.

Desværre kan jeg ikke finde nogen video, og det sammenklip jeg kan finde kan ikke embeddes, så den må man selv gå og se/høre på YouTube.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg er vist lidt naiv & bagud...

Ingen kommentarer
Jeg var inde på Michael Jackson opslaget på Wikipedia tidligere, og var imponeret og overrasket over at han allerede blev omtalt i datid, og at hans død allerede var indskrevet.

Hæ... Jeg læser lige på CNN, at opslaget siden hans død allerede er blevet opdateret 500 gange. Så det er nok ikke så overraskende.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Farvel

Ingen kommentarer
Det blev godt nok en dag med meget farvel idag. Først var der jo Michael Jackson. Jeg så godt nok nyheden på nettet i aftes, men der virkede det som om det var en and - og ihvertfald at han var blevet genoplivet.

Og havde glemt det igen i morges, så blev ramt igen da jeg checkede nyheder der. Jeg har aldrig været den helt store fan af ham, men jeg kan nok ikke komme udenom at han har inspireret mig en del, hvad angår dans. Især omkring Bad-pladen, for det var på den tid jeg begyndte at gå i byen, og fandt ud af at jeg kunne noget med dans.

Første gang jeg kan huske jeg hørte om ham, må have været da Jørgen Mylius i Eldorado præsenterede videoen til Billie Jean; og kort efter kom naturligvis Thriller, og så var det navn vist slået fast.

Men nu er han så død, og det var vel nådigt. På mange måder havde det nok været bedre for ham, hvis han var død for 10 år siden. Sådan virker det ihvertfald set udefra. Men vi fik da hørt ham en del på arbejdet i dag.

Så var der også farvel til min ældste søns klasselærer, som desværre skifter skole. Trist, for hun har været helt fantastisk, men vi må jo så bare være taknemmelige for det 1½ år vi nåede at han havde hende.

Men det har givet mig lidt overvejelser: for jeg kan faktisk rigtig godt lide hende, og synes også hun ser rigtig godt ud. Og såvidt jeg ved er hun single (well, det vil sige enlig mor). Og jeg har flere gange tænkt, at hvis det ikke lige var fordi hun underviste min søn, kunne det da godt være jeg ville prøve at gøre mine hoser grønne.

Men det gør hun jo så ikke mere - men hun har gjort; så nu må jeg overveje om det vil være faux pas at prøve at gøre noget ved. (Jeg har faktisk en idé om at hun også har rimelig sympati den anden vej, så det ville ikke være helt udelukket der kom noget ud af det.)

Nå, har lidt tid at overveje det - foreløbig har jeg jo børn, og hun skulle vist til Italien på ferie om en uge.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.