PMS må, hvis man analyserer fænomenet, være en positiv ting i forhold til artens udbredelse og overlevelse, hvis monogami er det mest udbredte, men ikke eneste, familiemønster. Det er dog ikke nødvendigvis en fordel for det enkelte individs chancer for videreførelse af arvemasse.

Man kan se sådan på det: når PMS optræder, er det fordi kvinden ikke er blevet gravid. Gentagne tilfælde af PMS vil betyde at kvinden over en periode ikke er blevet gravid. Hvilket i en pre-nedsat sædkvalitet og pre-viagra og pre-svangerskabsforebyggelsesverden ikke er særligt normalt.

Så gentagne tilfælde af PMS vil være tegn på nedsat frugtbarhed hos enten manden eller kvinden.

Samtidig vil disse gentagne tilfælde af PMS være medvirkende til at øge chancen for at der sker et partnerskifte hos den mandlige eller kvindelige part, eller begge, temporært eller permanent.

Hvilket, hvis der er et problem med forplantningen hos den ene, vil være en god ting, darwinistisk set. For den anden kan så komme til at formere sig, og komme ud af den genetiske blindgyde. Og den ikke-forplantingsdygtige vil muligvis havne i et nyt forhold, men dette vil også være af kort varighed, på grund af gentagen PMS.

Eller sådan ville det være i teorien, dengang kvinder hele tiden var gravide, eller på vej til at blive det. Men sådan er det jo ikke nu, der er PMS mere reglen end undtagelsen.

Så det er endnu et punkt, hvor vi må leve med at rode med naturen; og prøve at overskue konsekvenserne.

Og hvad er pointen med denne smøre: egentlig ingen. Men jeg synes altid det er sjovt at prøve at finde "darwinistiske" årsager til biologiske fænomener.

Og PMS tror jeg nok de fleste synes det kunne være rart at undvære - og så synes jeg naturligvis det kan være morsomt at påpege hvorfor den kan have tjent et formål.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.