Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten gravid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gravid. Vis alle opslag

mandag den 21. december 2009

Graviditet: Strafbart

Ingen kommentarer
Det er konsekvensen af nye regler for de amerikanske soldater i Nord-Irak: Hvis du som tjenestegørende soldat bliver gravid, eller gør en anden soldat gravid, kan du blive dømt ved en krigsret.

En lidt interessant udmelding. Som godt kan gå hen og lede til nogle interessante debatter i USA, ikke mindst i lyset af deres anstrengte forhold til abort og prævention, specielt i de områder som leverer de fleste soldater.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 14. juli 2009

Etisk Råd & Den Virkelige Verden

Ingen kommentarer
TV2 Nyhederne havde et indslag her til aften, om en test der allerede fra 10ende uge, via en simpel urinprøve, kan fortælle om en kvinde er gravid med en dreng eller en pige.

Hvilket jo vil betyde, at hvis man er virkelig utilfreds med kønnet, vil kunne få en abort, indenfor den almindelige abortgrænse. Et medlem af abortankenævntet, psykolog Birgit Petersson, og et medlem af etisk råd, teolog Morten Kvist, var straks ude og mene at testen skulle forbydes.

For puhada!

Nu tror jeg reelt set ikke problemet er særlig stort - det ville være noget andet hvis vi boede i Kina, men det gør vi jo ikke. Men lad os sige, vi har nogle gale forældre som absolut ikke vil have en pige? Så kan vi mene om dem hvad vi vil - men strengt taget ville det måske heller ikke være det bedste for en datter at vokse op i det miljø?

Men det er jo sådan set irrelevant - testen findes, og lad os bare sige den skulle blive forbudt i Danmark. Så er der jo ikke noget til hinder for, at disse mennesker ville tage til udlandet og få lavet testen. Og siden få lavet en eventuel abort dér, eller herhjemme.

Højst sandsynligt ville der ved et forbud straks opstå nogle netsider, hvor man kan bestille en test, sende urinprøven, og få svar et par dage efter.

Så hold da op med at tale om forbud, som alligevel ikke nytter en brik, og blot vil være til hinder for at der tages fat om det egentlige problem:

Nemlig de tilfælde hvor faren har et bestemt ønske om barnets køn, og ønsker at presse moren til en abort. Det er ikke utænkeligt, og der skal man da ihvertfald sørge for at støtte op om moren, og sørge for at hun er orienteret om at hun hverken kan tvinges til testen eller aborten.

Men der er nok ingen tvivl om, at der vil opstå problemer i den retning. Men tag da fat om den nældes rod, istedet for at tale om latterlige forbud.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 28. juni 2009

PMS: Godt for arten

Ingen kommentarer
PMS må, hvis man analyserer fænomenet, være en positiv ting i forhold til artens udbredelse og overlevelse, hvis monogami er det mest udbredte, men ikke eneste, familiemønster. Det er dog ikke nødvendigvis en fordel for det enkelte individs chancer for videreførelse af arvemasse.

Man kan se sådan på det: når PMS optræder, er det fordi kvinden ikke er blevet gravid. Gentagne tilfælde af PMS vil betyde at kvinden over en periode ikke er blevet gravid. Hvilket i en pre-nedsat sædkvalitet og pre-viagra og pre-svangerskabsforebyggelsesverden ikke er særligt normalt.

Så gentagne tilfælde af PMS vil være tegn på nedsat frugtbarhed hos enten manden eller kvinden.

Samtidig vil disse gentagne tilfælde af PMS være medvirkende til at øge chancen for at der sker et partnerskifte hos den mandlige eller kvindelige part, eller begge, temporært eller permanent.

Hvilket, hvis der er et problem med forplantningen hos den ene, vil være en god ting, darwinistisk set. For den anden kan så komme til at formere sig, og komme ud af den genetiske blindgyde. Og den ikke-forplantingsdygtige vil muligvis havne i et nyt forhold, men dette vil også være af kort varighed, på grund af gentagen PMS.

Eller sådan ville det være i teorien, dengang kvinder hele tiden var gravide, eller på vej til at blive det. Men sådan er det jo ikke nu, der er PMS mere reglen end undtagelsen.

Så det er endnu et punkt, hvor vi må leve med at rode med naturen; og prøve at overskue konsekvenserne.

Og hvad er pointen med denne smøre: egentlig ingen. Men jeg synes altid det er sjovt at prøve at finde "darwinistiske" årsager til biologiske fænomener.

Og PMS tror jeg nok de fleste synes det kunne være rart at undvære - og så synes jeg naturligvis det kan være morsomt at påpege hvorfor den kan have tjent et formål.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 25. maj 2009

Et virksomhedsportræt

Ingen kommentarer
En artikel på nettet fangede min interesse tidligere i dag: et mindre dansk firma har tilsyneladende haft held til at udvikle en metode, der kan isolere fosterets celler fra en blodprøve taget på moderen - således at der kan laves gendiagnostik på denne prøve.

Altså langt mindre invasivt (og farligt for barnet) end fostervandsprøver, og en del sikrere resulater end nakkefoldsscanninger; og kan jeg tilføje derfor også medførende mindre nervøsitet hos forældrene.


Det lyder altsammen meget interessant, så fik lyst til at se lidt mere til hvad det her firma FCMB var for et. Og der støder jeg så på det her "familieportræt" af medarbejderne. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg synes det er et utroligt charmerende billede!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 17. maj 2009

Mums

Ingen kommentarer
Sikke dog en herlig eftermiddag - har spist en god gang Lamb Korma (rester af take-away fra igår), med ris kogt i riskoger og indtaget med øl til 90210, som jeg ellers ikke har fået set meget af.

Men idag, med Korma etc, virkede den faktisk rigtig fint - og håber da at Obama kan gør det lidt lettere at blive gravid, eller rettere ikke-gravid, som teenager over there; apropos proklamerede demonstrationer i dag.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.