Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten I'm too sexy for my shirt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten I'm too sexy for my shirt. Vis alle opslag

torsdag den 27. august 2009

Gode sundhedsråd

Ingen kommentarer
Sundhedsstyrelsen har jo mange gode råd, men indimellem kan det være svært at huske dem alle, så jeg har prøvet at samle de vigtigste her:
  • Mænd bør drikke mindst 21 genstande om dagen, kvinder kan nøjes med 14; to af disse genstande bør være rødvin
  • Man bør kun dyrke sex om dagen
  • Gå ikke i solarium mellem 12-15
  • For at undgå spredning af HIV eller andre sexuelt overførte sygdomme, bør man bruge kondom eller vandbaseret glidecreme
  • For at undgå influenza-smitte skal man ikke holde sig for munden hvis man nyser

Det var hvad jeg lige kan komme på... er der noget jeg har glemt?


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 22. februar 2009

Min I'm-too-sexy-for-my-shirt-shirt

Ingen kommentarer
Min føromtalte sambo lavede engang en I'm-too-sexy-for-my-shirt-shirt til mig; hun fandt en ærmeløs t-shirt/undertrøje ting, og skrev "I'm too sexy for my shirt" på den, og så var den hjemme - det var netop på det tidspunkt sangen hittede, naturligvis.

Og den vakte pæn lykke - det er vist det eneste af mit tøj der decideret er blevet flået af mig (på Krasnapolsky, af betagede piger), så det gik i stykker i processen; I'm-too-sexy-for-my-shirt-shirten blev dog sidenhen repareret ved en syning - det gjorde den ikke mindre interessant med et Frankenstein-agtigt ar ned over maven.

Lidt ærgerligt at den er forsvundet - men det vil på en eller anden måde føles lidt lavt at lave en ny.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.