Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten wtf. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten wtf. Vis alle opslag

lørdag den 27. marts 2010

Svært at finde dans

4 kommentarer
Well, som adviseret tog jeg på Vela, lesbisk bar i aften. Og det var da meget sjovt at oplve... og anderledes. Der var rigtig mange hatte. Og lugten var anderledes - en del af det var fra de mange stearinlys, men det meste var forskellige former for parfume og deo. Jeg kunne godt have nogen mistænkt for at tro på den der Axe-reklame, hvor pigen scorer mandens deo, og så i bussen antastes af diverse kvinder - og så bruge det lidt for meget.

Men jeg fik min jordbærdrik (som var ganske udmærket, og ikke dyr) - men jeg fandt ingen tegn på hende som havde anbefalet, og som jeg havde nogen forventning om ville være der.

Så jeg var der ganske solo, og fandt ud af at danse - men det blev altså en anelse underligt i længden. Jeg følte mig lidt som en cyklist på en gangsti, som havde en lækker cykel og for den fik beundrende blikke - men iøvrigt kun blev tolereret og ihvertfald ikke skulle sætte for meget gas på. (Især efter jeg først havde trådt en pige over tæerne, og kort efter ramt hendes kæreste i hovedet med en albue. Begge dele noget jeg faktisk vil påstå var deres egen skyld - jeg har sjældent oplevet noget så klodset - men det hjalp ikke på hjemmefølelsen.)

Så efter en times tid, og uden nogen dukkede op der mente de kendte mig fra nogen blog, gik jeg over på Amigo. Hvor jukeboxen er endegyldigt i stykker, og volumen var nede på det musik der blev spillet (på grund af andre bartendere som jeg før har beskrevet). Så der tog jeg en enkelt øl, og gik videre til Ideal Bar.

Hvor der var meget mærkelig musik - Balkan møder Bollywood. Højst, højst besynderligt. Men endu flere hatte, og nogle meget energiske indiske mænd, og en hel masse trutterut. Og jeg var også energisk en lille time, men det var altså lidt for mærkeligt i længden.

Så gik tilbage til Amigo Bar, hvor der nu var tyndet ret meget ud (desværre), men tilgengæld højere musik. Og indimellem kom der da dansabelt musik, så jeg fik også danset lidt der. Og snakket med diverse.

Så i virkeligheden var det en meget ok aften... men uden nogen som helst rød tråd, tilgengæld rig på wtf-momenter; og en masse gang frem og tilbage.

Og Vela - jo, vil gerne komme der igen en anden gang, men det kunne altså være rart med en eller anden form for guide.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 31. oktober 2009

Apollos opvågnen

Ingen kommentarer
Apollo vågnede. Han havde døset.

Han satte sig for at se hvad der skete på Olympen, men intet virkede længere bekendt for ham. Han var på en eng, et stkke borte kunne han se en ung skøn kvinde med en bue, som holdt øje med en flok unghjorte.

Apollo begav sig hen til hende, og adspurgte hende, hvem er du, du skønne kvinde.

Hun svarede, jeg er Diana, jægerinden, og du har netop ødelagt min jagt.

Og han så, at hun var smuk, og han lå med hende. Og da de havde ligget længe spurgte hun.

Kender du mig da ikke igen, din søster, Artemis?

Og da genkendte Apollo sin søster, datter af Zeus og Leto som han selv, og spurgte hende, Hvorfor gav du dig ikke til kende?

Men det gjorde jeg, kære, elskede broder. Mit navn er nu Diana. Du har døset længe, Apollo, verden er forandret, en ny tid er begyndt.

Apollo forvirredes og spurgte, Men hvad med vor fader?

Fader er endnu, svarede Artemis, men han hedder nu Jupiter og ikke længere Zeus. Men vor Fader er han stadig.

Men han vil slå dig ihjel for at have ligget med mig? indvendte Apollo.

Nej, for vi fortæller ham det ikke, sagde Artemis. Han mener jeg aldrig må ligge med en mand eller gud foruden ham, men jeg mener andet. Og vi to legede som børn sammen på Olympens skråninger og grønne enge, kære Apollo, min broder - hvorfor skal vi da ikke lege sammen idag, da vi genfindes og elsker hinanden endnu?

Og så lagde de sig igen sammen, Diana og Apollo, og en ny tid begyndte igen, og Prometheus yndlinge gjorde jorden frugtbar mens Jupiter rasede frugtesløst.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 24. september 2009

Et ubehageligt svar

Ingen kommentarer
Jeg kender dig
tror jeg
desværre kender jeg din krop for lidt
jeg kender den lidt
men meget mindre
end jeg ville ønske
men jeg kender dit sind
jeg har hørt
læst
forstået
og ikke forstået
dit sind
i lange tider
nu
og jeg tror
ingen forstår
og misforstår
dig
så godt som
jeg
Og dit galpende gylle
og gyllende galde -
det er velkomment
hvis du får det bedre
Men ellers er det jo nok
lidt enerhverende
bare en smule
og så
synes jeg nok
jeg burde kende
din krop lidt bedre

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 5. april 2009

At kunne være

Ingen kommentarer
Jeg kan være hvad du vil have

jeg kan være din elsker
din ven
din frelser
din prins
din ukendte
din samvittighed
dit spejl

jeg kan være ingenting

Jeg kan være det meste
men det kræver du beder
mig om det

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 22. marts 2009

The shoot

8 kommentarer
Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 15. marts 2009

En kvadratcentimeter

Ingen kommentarer
Din krop, din hud, dækker et ret stort område hvis man breder den ud. Men jeg vil her fokusere på en enkelt af dine mange kvadatcentimetre - på din mave, skråt nedenfor din nagle, lidt over linien der dannes af stedet hvor dit lår går sammen med kroppen?

Med små mikroskopiske hår, og små bittelille porer. Og hvis man rører ved den trækker den sig væk, forskræmt, for kort efter at vende tilbage, søgende efter en ny, forbudt berøring. Med en smag af salt - ikke markant, men distinkt.

Den kvadratcentimeter elsker jeg - som jeg elsker samtlige dine andre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 10. marts 2009

I seng med Leoparddrengen

7 kommentarer
Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 22. februar 2009

Læber og tunge

Ingen kommentarer
Kan mødes med dine som ligeværdige
slås lidt og vise hvem der bestemmer
smage din hud, din sved
dine bryster
Men bedst af alt
kan de mærke din varme
smage dine safter
smage din røv
kildre din røv
suge dig spise dig æde dig
fylde dig
smage dig
presse dig
fortære opsluge og besidde dig
afgive og frigive dig
elske dig

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 20. februar 2009

Tænk hvad fingerspidser kan gøre

Ingen kommentarer
De kan massere dit hovede, de kan nulre dit hår.

De kan markere dine skuldre, så du ved hvor de er.

De kan tegne på din ryg, så du føler dig tryg.

De kan glide fra din hals, så du trækker dit vejr.

De kan røre dit bryst, så det peger så stærkt.

De kan glide på din mave, og kilder dig dér.

De kan udforske dit lår, og gøre dig våd.

De kan røre dine balder, de kan udforske ude og inde.

De kan trykke dig hårdt, de kan svæve så blidt.

De kan røre & gnide, de kan arbejde ude, de kan arbejde inde.

De kan være den spydspids, som kæmper i brechen.

De kan åbne for skyts, og selv være med.

De kan være det, du bider og smager når du må, når du skal.

De kan mærke din mave når du gisper for dit vejr.

De kan røre røre din pande, og de kan røre dit hår.

De kan markere dine læber, når du smiler så sødt.

Så tænk dog bare, hvad fingerspidser kan gøre.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.