- eller ikke så forbudte.

Har lige set Dags Dato om racehunde, og det var en overraskende uhyggelig oplevelse. Overraskende fordi jeg jo godt kendte til emnet, troede jeg - og troede jeg var kyniker nok til at være ligeglad. Tænkte mest på det som en animalsk form for Bonsai - og det sidste er vel også sandt nok, men blev altså mere påvirket af det end jeg havde regnet med.

Specielt virkningsfuldt var programmets brug af 100 år gamle billeder af hvordan racerne havde set ud dengang - og så billeder af de vanskabninger der vandt konkurrencerne i dag.

Og det var virkelig vanskabninger, som ikke kunne stødte på bagbenene, eller holde ryggen fra at synke sammen, eller holde øjnene fra at få skader, eller ikke få epileptiske anfald af manglen på plads til hjernen, eller simpelthen ikke kunne trække vejret, eller ikke kunne føde børn naturligt, men udelukkende ved kejsersnit.

Alt sammen i nogle perverterede menneskers billede af hvordan den perfekte hund af den "race" skulle være - race som i sig selv omkring hunde er et meget kunstigt begreb.

Så avl og især indavl på den ene vanform efter den anden var dagens ikke blot orden, men lov.

Men det mest uhyggelige var ikke hundene - det var de mennesker som stod for dette cirkus. De overgår hvad jeg kan beskrive i deres fuldstændig perverterede tænkemåde - bortset fra igen at nævne det animalske bonsai i deres jagt på den perfekte vanskabning eller form - og så er den måde jeg ellers egentlig bedst kan beskrive det indtryk de gav mig, at de er inkarnationer af de mest karrikerede karakterer i Strictly Ballroom.

Det er næppe noget der kan lovgives omkring, og det er nok heller ikke noget der vil føre til noget - men jeg vil håbe at vi som mennesker en eller anden gang kan blive lidt klogere - og i det mindste få fortalt de folk, på en måde så de kan opfatte det, at gadekryds altså er væsentligt bedre end deres "racerene" vanskabninger.

Og det gælder i øvrigt også for mennesker.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.