Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 28. februar 2009, kl. 20.50

80'er musik

Apropos indlægget med Dolce Vita fra her før, så er det lidt pudsigt med den her bølge med 80'er musik, der åbenbart er i øjeblikket. Og vel egentligt har været i lang tid, jeg kan da huske en ung fyr i 90'erne fortalte mig, hvor misundelig han var på mig over at jeg havde været ung i 80'erne og oplevede al den gode musik der var der...!

Jeg måbede ret meget - og gør det lidt stadigt. For var der én ting vi var enige om i 80'erne, så var det at musikken var dødsyg. Meget andet kunne man være ueninge om, men det var ihvertfald sikkert.

Jeg kan så godt li' en del af det i dag, og der er da ingen tvivl om at der er skabt nogle interessante ting, fordi synthesizeren revolutionerede det hele - men jeg ser det altså mest som udslag af nostalgi, og undrer mig en del over hvis yngrer virkelig synes musikken fra 80'erne er så fantastisk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

4 kommentarer:

Ahmetspahic sagde ...

80'er musik er enkel, glad og ukompliceret :)
Jeg tror, at det er derfor, at slev de yngre generationer kan lide det.

Jeg er selv af den generation, som kun nåede at blive født i 80'erne, men jeg elsker 80'er musik stadig.

Den gør mig glad.

Leoparddrengen sagde ...

Du har selvfølgelig ret langt hen ad vejen, men det er nu ikke alt 80'er musik der har overlevet, der er glad synes jeg. Tainted Love f. eks, eller The Cure, eller Blue Monday bare for at nævne nogle.

Ahmetspahic sagde ...

Naturligvis er der det. Det kommer også an på hvilken scene man vælge at kigge på. Britisk musik er helt klart mere dyster, end dansk og en del af den amerikanske. - Den britiske scene er også helt klart meget federe til afslappende aftener, hvor den danske er god, hvis man skal give den gas i byen. Det er hvad jeg er kommet frem til :) .

Ahmetspahic sagde ...

Jeg vil også tilføje, at jeg tror, at de fleste som nyder 80'er musik, også nyder andet ældre musik :)