Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten I am Charlotte Simmons. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten I am Charlotte Simmons. Vis alle opslag

lørdag den 17. juli 2010

Lacrosse

3 kommentarer
Lacrosse er en af de her lidt sære amerikanske sportsgrene, som ikke rigtigt dyrkes herhjemme, men som er relativt stort i USA - især fordi de dyrker det meget på college-niveau.

Første gang jeg stiftede nok bekendtskab med sporten, til at gide sætte mig ind i hvad det er, var da jeg læste  Tom Wolfes I am Charlotte Simmons - hvor Charlottes fyr er lacrosse spiller.

Men kort fortalt kan det vidst bedst beskrives som en slags luftbårent ishockey, hvor man bruger net på stænger til at kaste og gribe bolden, og prøve at score mål med.

Det er oprindeligt en indiansk sport - hvilket er en vigtig pointe, i forhold til grunden til at jeg blev mindet om sporten nu: et hold fra the Iroqouis Confederacy (indianer-nation på grænsen mellem Canada og USA (New York) er nemlig blevet nægtet indrejse i Storbritannien, fordi de insisterede på at rejse under deres indianske pas.

Men det måtte de ikke for først de amerikanske myndigheder, siden de britiske. De var ikke sikre nok. Amerikanerne - anført af Hillary Clinton, endte dog med at give dispensation, men briterne var ikke til at hugge eller stikke i.

Hvorfor de nu ikke kan komme til at spille et VM i en sport de selv er grundlæggere af, langt tilbage i tiden.

Og hvorfor kan de så ikke bare rejse under amerikansk pas, som de godt kan få udstedt? Det er vel sådan set meget naturligt - hvis de vil vedblive med at kunne fremstå som selvstændig nation, nytter det jo ikke noget, at de ikke selv kan udstede pas, men er nødt til at bede deres naboland om hjælp.

Så det er faktisk ikke en uinteressant sag, som handler om indianer-nationernes suverænitet rækker længere end til at måtte drive casinoer. Og om det nu skal være europæiske lande, der - efter at have skældt ud på amerikanerne over hvordan de dog behandlede indianerne i "cowboydertiden" - ender med at give det sidste dødsstød til de tilbageværende nationers eksistens.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 15. februar 2009

90210

2 kommentarer
Havde vist ikke helt ret i målgruppen - eller det ved jeg egentlig ikke, jeg tror bare ikke de helt selv har styr på den.

Virkede umiddelbart noget rodet, men de oprindelige Beverly Hills tog også nogle afsnit før man var kørt ind på dem, så det er vel ok. Men jeg er irriteret over casting, især af den ældre generation - og mest af alt, at det ikke er til at se forskel på generationerne. Det er da meget muligt det faktisk passer på Beverly Hills, men det er altså lidt forvirrende at se på.

Og det virker altså også som om scriptwriter har læst lidt meget I am Charlotte Simmons inden - også en god bog, men synes det smitter lidt meget. Og en sort Brandon, som spiller lacrosse? Er det fordi de har fået ny præsident, eller hvad sker der lige der??

Ceterum censeo Facebook esse delendam.