For snart 2 år siden gjorde jeg nar af sitet ligetil.nu - eller egentligt ikke af selve sitet, men mine formodninger om sitet ud fra en TV-reklame. Som jeg ikke kan huske i dag, men som vist nok gav mig et ret negativt billede af sitet og dets nyheder, og ikke mindst læserne.
Men jeg gjorde mig ikke den anstrengelse, lige at checke sitet, så jeg i det mindste kunne kommentere det i forhold til TV-reklamen. Sådan skrev jeg nok mere umiddelbart dengang - i dag er jeg ret sikker på jeg ville have gjort det.
Men nu så jeg så en reklame online for sitet, og ville så se hvad det var med de letlæselige nyheder. Og det er jo faktisk et ganske sobert sted. Og jeg fortryder min tidligere arrogance. For det kan da godt være at man er ordblind eller ikke har et vanvittigt stort ordforråd eller har problemer med læsning af andre grunde - men det gør jo ikke ens behov for oplysning mindre - tværtimod. Og så er det da på alle måder storartet at nogen påtager sig at løfte den opgave, med større typer og et moderat lix-tal.
Så: Ligetil.nu - I har en uforbeholden undskyldning. Jeg kan kun forklare det med, at jeg nok tror - efter TV-reklamen - at jeg havde et billede af Fox News kørende i baghovedet. Jeg ved ikke helt hvorfor.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
3 uger siden
0 kommentarer:
Send en kommentar