Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten alder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten alder. Vis alle opslag

torsdag den 16. december 2010

Google: Hvor gammel skal man være for at se Klovn - The Movie

Ingen kommentarer
Godt spørgsmål. Jeg ville lytte grundigt til Casper Christensen selv, som fraråder den til børn - og siger at hans egne ihvertfald ikke skal se den.

Jeg kan se, at den er markeret med en 11-markering fra Medierådets side. Og for en gangs skyld tror jeg egentligt nok, at jeg ville gå videre end de gør - altså sige man bør være ældre. For der er nogle ret hardcore episoder i, som kommer stort set uden varsel - og som er af en lettere utraditionel beskaffenhed. Og som bliver siddende på nethinden.

Som tommelfingerregel ville jeg sige, at hvis barnet/den unge ikke selv surfer porno endnu - så ville jeg være særdeles varsom med at medbringe børn op til de 15.

Jeg er muligvis bornert, men jeg har ikke tænkt mig at min ældste - som er 11 - skal se den indenfor de nærmeste par år, ihvertfald.

(Når det så er sagt, vil der jo snart være nogen som alligevel tager deres børn med - og så er de scener the talk of the town i skolen. Og så virker de måske ikke så overraskende. Tilgengæld er en del af filmen ødelagt - den kan virkelig spoiles!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 13. december 2010

Hvor gammel skal man være for at give blod?

Ingen kommentarer
Det er dagens spørgsmål i donor-kalenderen. Med svar mulighederne for en aldersgrænse for bloddonation lydende på at man skal være 16, 17 eller 18 år. Og hvis alting absolut skal handle om alder i dag - så fint nok.

Svaret er, at man skal være 17. Hvis man er under 18 skal man dog have forældre/værges tilladelse. Hvorfor netop alderen 17 er valgt ved jeg ikke - men GivBlod skriver i deres Spørgsmål og Svar:
Kan jeg give blod, selvom jeg kun er 15 år?
Desværre kan du ikke give blod, før du bliver 17 år. Det skyldes, at du som 15 årig stadig selv har brug for alt dit blod til at vokse og udvikle dig, og at det vil være for stor en belastning for kroppen at undvære de 4,5 dl blod, som den giver ved en tapning. Vi håber, at du stadig vil være interesseret, når du bliver 17 år og ser frem til at have dig som donor.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 1. maj 2010

Jeg har det lidt underligt...

Ingen kommentarer
...med ikke at være i Fælledparken idag. Eller rettere: jeg har det ikke underligt med det - og det har jeg det underligt med.

Det har ellers været fast tradition, næsten ligegyldigt vejret. Men de seneste år har jeg været forhindret. Og hvor den ældste nåede at lære det som tradition, har den yngste ikke samme forhold til det - så der er ikke noget pres fra ham. (Og den ældste er blevet så mageligt anlagt, at han ikke vil insistere.)

Og min far og min bror som jeg ellers plejer at hænge ud med, kommer ikke i år.

Så er det altså lidt svært ved at se et formål, når vejret ikke er mere indbydende. Og det har jeg det egentligt fint med.

Og det føles altså lidt underligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 8. august 2009

Er jeg ved at blive gammel?

Ingen kommentarer
Well, svaret på det spørgsmål er selvfølgelig et eller andet sted et ja. Men den konkrete anledning er at jeg er i syv sind om jeg kommer ud i aften.

I går besluttede jeg at blive hjemme og slappe af, og spare kræfterne - og havde da så tænkt at komme ud i dag. Men føler mig ærlig talt stadig meget træt. Og har en følelse af, at det ikke vil blive særlig vellykket hvis jeg går ud.

På den anden side er det måske en af den slags prøvelser man skal arbejde sig igennem? Eller måske ville det være meget sundt at tage den med ro og prøve at komme i arbejdsmode inden mandag?

Som sagt, syv sind...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 16. februar 2009

Hvorfor har jeg ikke tænkt på det før?

Ingen kommentarer
Så på et programmørforum i dag, en som opgav sin alder hexadecimalt (altså, på dansk, i sekstentalssystemet). Så bliver man jo straks noget yngre!

Så som den nørd jeg jo nu engang er, er jeg fra nu af 0x28 år (altså indtil næste fødselsdag).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.