I skat er medarbejderne rystede i deres grundvold, og fatter ikke hvad de skal udsættes for, som statens tro tjenere. Med god grund:

I løbet af sommeren opstod ude i det danske samfund, nærmere bestemt hos dagbladet BT, en sag - det var noget med at den handlede om en mand der boede i Danmark men arbejdede i Schweiz, var 33 weekender i landet eller ej - og om han skulle betale skat her eller i Schweiz.

Skatteministeren forsøger at berolige de ansatte

Han sørgede ganske vist for straks at betale for en sikkerheds skyld, så han både betalte det ene og det andet sted. Men sagen havnede alligevel på en stakkels medarbejders bord i Skat.

Og det var jo i sig selv slemt nok - men mandens kone er fremtrædende medierne og i det politiske liv, så det kunne jo godt give mavesår sådan noget.

Men det begyndte at gå rent galt, da en person fra hustruens parti, udtalte til medierne, at han (og sikkert partiet) håbede, at sagen ville blive hurtigt behandlet.

Det pres fik 27 skattemedarbejdere til at lægge sig syge, og 2 sagde deres stilling op.

Som om det ikke var slemt nok, udtalte parrets revisor så i pressen, at han og hans klienter var meget utålmodige.

Der knækkede kamelens ryg, krukken gik for længe til vands og bægeret flød over! Yderligere 57 medarbejdere lagde sig syge, 23 blev indlagt med akut depression, 4 forsøgte selvmord - én er stadig i kritisk tilstand. Men det måske tydeligste tegn på at situationen var helt gal: 27 medarbejdere har søgt om forflyttelse til Ringkøbing.

Nu kunne skatteminister Troels Lund Poulsen ikke mere. Han havde ellers været tilbageholdende, fordi det kunne virke som om han blandede sig af politiske årsager, for sagen skal jo gerne behandles som enhver anden! Men nu måtte han forsvare medarbejderne inden hele systemet brød sammen - derfor er han gået i brechen, hvor han modigt forsvarer sine medarbejdere mod den utidige chikane de udsættes for.

Jeg håber at medarbejderne i Skat sætter pris på, at de har en så loyal og beskyttende chef! Og at de kan være trygge ved, at ministeren vil slå ned på enhver, som ytrer sig med håb om en hurtig afgørelse - for det hører virkelig ingen steder hjemme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nånej, Smukke Mennesker, hedder filmen. Man kan nu godt komme i tvivl, hvis man ser traileren...

Den er instrueet af debutanten Mikkel Munch-Fals (han var før filmanmelder, blandt andet på DR2s Premiere - det er jo næsten som da Pet Shop Boys begyndte at lave musik?!).

Med Bodil Jørgensen, Henrik Prip, Mille Lehfeldt, Sebastian Jessen, Mia Lyhne, Kurt Ravn, Peter Gantzler.

Premiere 23. september.

(sponsoreret klip)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Laurent Fignon er død, ser jeg netop kort på DR. Død af kræft som 50-årig - det var jeg ikke klar over han havde.

Mest kendt er han jo nok for at have "tabt" Tour de France på en enkeltsstart, som Greg Lemond vandt på sidste etape i 1989 - Lemond vandt løbet det år med en margin på 8 sekunder - og det er blevet påstået, at det er blevet beregnet, at havde Fignong ikke haft sin karakteristiske hestehale, ville han have vundet på grund af den mindre luftmodstand.

Men han vandt nu også Tour de France, i 1983 og 1984. Han står for mig som skoleeksemplet på en intellektuel ryttertype, en mand som passende kunne læse Le Monde mens han cyklede. Men han stoppede kort inden jeg for alvor begyndte at interessere mig for cykelløb - så han er for mig en af legenderne, en af de sidste jeg ikke selv har fulgt.

Bortset fra Bernard Hinault, som vandt i 1985, er han den sidste franskmand til at have vundet Tour'en.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den korrekte tekniske term er sådan set zoosex eller zooseksualitet, mens det at være seksuelt tiltrukket af dyr hedder zoofili.

Men i daglig tale på dansk bruges som regel ordet sodomi, om dyresex. Det skal man imidlertid være varsom med, da det egentligt bare i sin grundform betyder pervers eller abnorm seksuelt praksis - på grund af det religiøse udgangspunkt for ordet er det nok ikke helt forkert at tale om "vederstyggelig sex".

Men hvor sodomi på dansk altså først og fremmest bruges om dyresex, bruges det på amerikansk - sodomy - om analsex - oprindeligt egentligt enhver form for sex, som ikke var beregnet på at føre til befrugtning, altså også for eksempel oralsex (vederstyggeligt!). Hvilket der i mange amerikanske stater har været love imod, helt op til 2003 hvor en højesteretsdom fastslog at sådanne love er forfatningsstridige.

Ordet sodomi kommer af den bibelske historie om byen Sodoma, hvor gud sendte 3 engle i skikkelse af mænd for at undersøge om det virkeligt stod så grelt til som han havde på fornemmelsen. De modtages og skal overnatte hos Abrahams søn, Lot, men inden de kan gå til ro, kommer alle byens mænd, og forlanger de nyankomne udleveret, så de kan hygge sig med dem.

Som den gode vært nægter Lot at udlevere sine besøgende, men tilbyder i stedet mængden at de kan få hans 2 jomfruelige døtre at muntre sig med, alt det de vil. Men det ville mængden ikke, og truer nu med at gå endnu hårdere til Lot end til englene. Så slår englene mængden med blindhed, og redder Lot + familie, og Sodoma blev ødelagt af Herren med ild og svovlsten (og Lot's kone som - imod anvisningerne - kigger sig tilbage og ser ødelæggelsen, bliver til en saltstøtte). 1. Mosebog kapitel 18-19, vistnok.

[Opdatering]: Se også hvorfor Bubber bliver vred over dyresex.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Han er gift med Dronning Margrethes yngste søster, og har efter sigende en tendens til at stamme. Hvad er hans navn?

Svar findes her.

(Syntes det var passende med et royalt indlæg i anledning af nummer 100!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Advarsel: Følg kun anvisningerne herunder efter også at have læst det opfølgende indlæg - og jeg vil anbefale at man bruger løsningen angivet der - medmindre man er helt klar over konsekvenserne af nedenstående, og alligevel ønsker det.

Dette indlæg er henvendt til de som har en Blogger-blog; og skal jeg være helt ærlig har jeg ikke rigtigt styr på effekten af det (endnu).

Men når jeg kigger i Google Analytics, kan jeg for en del søgninger se, at de havner på en side, som for eksempel kan hedde /2009_11_01_archive.html. Dette er en af mine arkiv-sider - for mig er de ordnet ugentligt, for de fleste vil de være inddelt i måneder - men de indeholder alle indlæg for perioden.


Og det irriterer mig - for jeg vil helst have, at de som søger skal finde dét indlæg, der handler om det de søger efter - så de ikke skal rode rundt i alle de ikke-relevante indlæg, som de også får frem. Og sandsynligheden er, at den søgende hopper videre til næste søgeresultat, hvis de ikke umiddelbart kan se noget relevant på min side. Desuden ved jeg, at Google ikke bryder sig om, at det samme indhold står flere steder - og det gør det jo på sin vis på disse samle-sider - uden at jeg selv er skyld i det.

Så derfor ville jeg gerne have Google (og øvrige søgemaskiner for den sags skyld) til ignorere mine oversigtssider - inklusive min blog-forside! - og kun indeksere de enkelte indlægssider.

Og jeg fandt en løsning, som jeg nu har haft aktiv i ca fjorten dage. Jeg tror nok den virker - men jeg får stadig søgninger ind på nogle af de gamle arkiver (men ikke af nyere dato). Det skyldes sandsynligvis, at Googles robot er mange måneder om at komme rundt i alle krogene, og derfor endnu ikke har læst, at de sider ikke skal indekseres.

Anyway, den løsning jeg fandt på, er at lægge følgende kodestump ind i headeren i sin template:

<b:if cond='data:blog.pageType == "item"'>
   <meta content='index,follow' name='robots'/>
<b:else/>
   <meta content='noindex,follow' name='robots'/>
</b:if>

(Se eventuelt indlægget om en bedre title i Blogger for at se hvor det skal lægges ind - for det skal ind ved siden af det jeg beskriver der - i <head>-sektionen. Man kan faktisk også slå de to kodestumper sammen, det kan man jo gøre hvis man har styr på den slags.)

Det der sker i den ovenstående stump kode, er at så frermt det er et indlæg, gives der besked til indekseringsrobotterne, at denne side skal de indeksere; men hvis det ikke er et indlæg skal de holde sig væk fra at komme indholdet i deres indeks, men følge links til udersider. (Den første linie er faktisk ligegyldig, da det er default behaviour - men jeg kan bedst lide at have den med for overblikkets skyld.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg og ungerne var inde og se Toy Story 3 - den seneste fra Pixar - i formiddag.

Og det var noget af en milepæl, for det var den første film den yngste så færdig i biografen. Vi prøvede for halvandet års tid siden med Madagaskar 2, men det var dengang alt for tidligt, og jeg kom til at være ude i forhallen med ham den sidste halve time, mens den ældste så den færdig med deres mor.

Men i dag kørte det som smurt, der var ingen problemer med at holde opmærksomheden - og så var det også hans første oplevelse af 3D lementet. Som han vist er for ung til at opfatte som noget særligt, for ham er det vist bare sådan det er - og hvorfor ikke.

Og filmen - den er ikke helt så dyb som Op, som jeg nok vil synes er en tand bedre - ihvertfald for en i min aldersklasse. Men det er en herlig film, også for mig - som rammer den rette blanding af arketyper og dybsindighed, blandet med gags og action.

Anders skal på college, og vil egentlig pakke legetøjet væk og på loftet (bortset fra Woody, som han vil tage med). Men ved et uheld havner legetøjet i stedet som skrald, hvilket de er meget fornærmede over. I jagten på et nyt hjem, finder de en tilsyneladende idyllisk børnehaven, men utopien smuldrer hurtigt, og det viser sig at de er havnet i et mareridt, styret af en despot. (Det gav mig lidt mindelser om Kabbelejes koloni i Kaninbjerget.)

De må naturligvis ikke så lidt igennem, for at slippe fri - og genfinde en værdig plads som legetøj. Og det hele er fantasifuldt og fantastisk skruet sammen, også visuelt (for eksempel da Mr Potatohead for udskiftet sin kartoffel med en tortilla.)

Og et herligt spil mellem Barbie og Ken, samt Buzz Lightyear i en meget spansk paso doble sørger for at hæve begejstringen yderligere.

Under det hele ligger - for de voksne - en tone af melankoli over tabet ved at blive ældre, men det kammer nu på ingen måde over.

3D-mæssigt fungerer det fint, men det var nu 3D på en meget afslappet måde - der var ingen scener som gave indtryk af at være der for at vise at man kan - det indgik blot naturligt.

Den kan rigtigt meget anbefales - især hvis man har børn i næsten enhver alder. Og hvis man er til animationsfilm kan man skam også se den uden børn. Men en film jeg direkte vil opforde voksne til at se uden børn - som Op - er det ikke. Så meget har den ikke sat sig i mig efterfølgende.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De skriver det er en rørende og dybfølt sort komedie om mænd, meningen med livet, drømmene og kærligheden.

Den er ihvertfald instrueret af Nikolaj Arcel (Kongekabale, De Fortabte Sjæles Ø), hvilket lover godt - også selvom det vist er en anden type film end man er vant til fra ham. Men om jeg skal se den? Det ved jeg godt nok ikke rigtigt, jeg ved ikke om det er en film jeg har behov for i øjeblikket. Men derfor kan den jo godt være god alligevel.

Med blandt andre Tuva Novotny, Thure Lindhardt, Lars Mikkelsen - og så Signe Egholm Olsen (Iselin fra Pagten).

Premiere 7. oktober.

(sponsoreret klip)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.